Jonathan Smith giver i bogen “Paa Vej til Danmark” en oversigt over de demokratiske valg, der fandt sted i Sønderjylland efter revolutionen i Tyskland. Vi bringer dem i dag (på dagen for folketingsvalget i Danmark 2019) og følgende dage.
I December 1918 indførte den tyske Regering lige og almindelig Valgret for alle Mand og Kvinder over 21 Aar til alle offentlige Valg.
Der udskreves Nyvalg for Byraad og Kommunalraad, Raadenes Medlemstal fastsattes i Forhold til Indbyggerantallet.
Hidtid havde der hersket almindelig Censusvalgret i Købstaderne og Treklassevalgret i Landkommunerne, i begge Tilfælde ved offentlig Stemmeafgivning.
I Købstaderne og Flækkerne var Valgretten før Krigen knyttet til Bestemmelsen om en vis Mindsteindtægt eller til en vis Grundejendom med en nærmere fastsat Mindsteskatteydelse. Hvor Grænsen for den Indtægt eller Grundejendom, som gav Valgret, skulde ligge, bestemtes ved kommunal Vedtægt; Bestemmelsen var forskellig for hver By, eftersom det bedst tjente de tyske Interesser.
Paa Landet deltes de kommunale Vælgere i 3 Klasser; i første Klasse kom de, som betalte den første Tredjedel af alle kommunale Skatter, i anden Klasse de, som betalte anden Tredjedel, i tredje Klasse Resten. I første Klasse var der sædvanlig kun nogle faa Vælgere, ja det forekom, at een Mand, som betalte en Tredjedel af Kommunens Skatter, var eneste Vælger; i anden Klasse var der som Regel en halv Snes Vælgere, medens Resten opførtes i tredje Klasse.
Hver Klasse valgte en Tredjedel af Kommuneraadsmedlemmerne.
Efter at det danske Borgerskab havde mistet Flertallet i Købstaderne i Halvfjerdserne, havde Danskerne i Almindelighed afholdt sig fra at deltage i Byraadsvalgene.
Efter 1900 var der fra de yngre Danskeres Side gjort enkelte Forsøg paa at genoplive Interessen for de kommunale Valg. Der agiteredes for Deltagelse i Valgene som Protest mod Udelukkelsen fra det kommunale Styre og som Middel og Lejlighed til at mønstre de danske Stemmer.
Det blev dog ved enkelte Fremstød, som viste Umuligheden af at bryde Tyskernes Herredømme. For Haderslevs Vedkommende laa Forholdene saaledes, at Danskerne raadede over en Tredjedel af Stemmerne, Tyskerne over to Tredjedele.
Da der kravedes absolut Flertal, kunde ingen af de danske Kandidater vælges.
Den almindelige Valgret til de kommunale Valg knyttedes efter Revolutionen sammen med Forholdstalsvalgmaaden. Derved muliggjordes Mindretallenes Repræsentation.
Udsigten til at kunne udrette noget med Stemmeafgivningen ansporede til livlig Valgdeltagelse.
Dertil kom Stemningsomslaget. Tyskerne var nedtrykte over Krigens Udgang, som nedslog alle højtspændte Forhaabninger og aabenbarede Tysklands Afmagt og som stillede Tysklands Lemlæstelse i Udsigt. Det var givet, at Nordslesvig vilde komme tilbage til Danmark.
Lige saa nedslaaende dette virkede paa Tyskerne, lige saa oplivende virkede det paa Danskerne. Nu kunde de sagtmodige og forsagte Danske vove at bekende deres Danskhed; nu fandt ogsaa mange Nationalt ligegyldige og andre, som hidtil havde holdt med Tyskerne, at de i Virkeligheden var Danske.
Strømmen var vendt; stærkest virkede det i Haderslev, hvor Danskheden baade i By og paa Landet altid havde varet mest selvbevidst, mindre stærkt i Aabenraa, betydelig svagere i Sønderborg; til Gengæld viste Danskheden i Tønder sig at være stærkere, end man havde troet.
I Haderslev havde man i Kommunalforeningen og dens Tillidsmand et Organisationsapparat, som gjorde god Fyldest. Dens Rammer blev udvidet og udfyldt. Kommunalforeningen omfattede alle Danske i Haderslev fra Landdagsmanden paa Damager til Arbejderne i ”Bøndergaardene”.
Den Kandidatliste, som opstilledes til Byraadsvalget paa et Møde i Højskolehjemmet, blev lige saa demokratisk; den omfattede alle Lag og Anskuelser indenfor Danskheden i Haderslev.
Valgarbejdet fremmedes med Fynd og Klem. Stemningen var optimistisk, men Valgdagens Resultat overgik endog Forventningerne. Af de 30 Pladser i det nye Byraad fik Danskerne 16 og dermed Flertallet, Tyskerne 9 og Socialdemokraterne 5.
I Aabenraa fik Danskerne lige Halvdelen af Mandaterne: 12 af 24, medens Tyskerne fik 8 og Socialdemokraterne 4. I Sønderborg fik Danskerne 10, Tyskerne 10 og Socialdemokraterne 4. I Tønder valgtes 3 Danske, 12 Tyske og 3 Socialdemokrater.
Samme Dag, som Byraadsvalgene fandt Sted, stemtes der paa Landet over den nye Sammensætning af Kommuneraadene. Ogsaa her blev det en Sejr over hele Linien. I de gode Egne blev Repræsentationen helt dansk, i de mindre gode Egne maatte de nøjes med en forholdsmæssig Repræsentation i Kommuneraadene. Det blev en god Optakt til selve Genforeningsafstemningen.
Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935