C. Gabe, der boede lige nord for den daværende dansk-tyske grænse, har berettet om smugleriet i overgangstiden 1918-1920.

Enkelte Gange faldt – forstaaeligt nok – en og anden Sønderjyde, som var paa Besøg i Danmark, for Fristelsen til at tage et Pund god ”Bønnekaffe” med hjem, og saa maatte vedkommende fra Grænsen tilbage til Retten i Kolding, hvor den sædvanlige Bøde var 20 Kr. eller – i Mangel af Penge – et Par Dages Hæfte og derpaa Transport under Politiledsagelse til Grænsen og Overlevering i den tyske Grænsevagts Hænder, og derfra gik Vejen uvægerlig til Retten i Flensborg, fordi Personen uretmæssig havde overskredet Grænsen for at komme til Danmark, og dette førte til ny Afstraffelse.

Dette var den regelrette Fremgangsmaade. Men – medens Herredsfogeden i Kolding idømte Bøden, fik han samtidig telefoneret til den gode Købmand Hans Have, der saa mødte den dømte ved Retslokalets Dør og overleverede vedkommende det nødvendige Pengebeløb — og saa var Retten sket Fyldest, Passagen over Grænsen skete uden Politiledsagelse, og Turen til Flensborg blev undgaaet.

Ja, der var mange morsomme Trak. Tyskerne var jo i høj Grad interesserede i at faa Varerne ind over Grænsen, saa der var ingen Vanskeligheder.

Det var nu i meget ringe Tal, at Smuglerne var indfødte Folk, nej, Lejligheden til Smugleri havde Syd fra – fra Hamborg og andre Byer – kaldt en Mængde tvivlsomme Eksistenser op til Grænseegnen og da særlig til Haderslev.

Da der lidt senere blev givet Tilladelse til, at de grænsepasserende maatte medtage et bestemt Antal Pund af forskellige daglig nødvendige Varer, ja, saa var det slet ikke hyggeligt at færdes paa vor ellers saa fredelige Vej! Et underligt Publikum at se paa — og den store Part var Professionals.

Efter den omtalte Tilladelse til mindre Udførsel var givet, myldrede der langs den danske Vej til Grænsen en stor Mængde Forretninger frem, alle vilde have Del i den mulige Fortjeneste.

Nu, da man haabede paa i en nær Fremtid at faa Lov til igen at hejse det gamle Flag — Dannebrog, gjaldt det om at komme i Besiddelse af dette, og aldrig har jeg set saa store og saa flotte Flag, som her blev anskaffet. Kolding By var meget hurtigt købt tom og fik travlt med at fremskaffe nye store Lagre. —

De Flag, der gik normal Vej gennem det tyske Toldvæsen, blev fortoldet, Ejeren fik Lov at betale Tolden — og fik saa Meddelelse om, at nu gik Flaget, der ofte var uldent Stof, til Klædefordelingsstedet i Berlin — og herfra modtog saa Ejeren senere saa og saa mange Pfennig for saa og saa mange Gram Stof! Jo – der var endnu mange Maader at genere Sønderjyderne paa! Men en Klage til Ententen fik dog hurtigt denne Trafik standset.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935