Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev kaldt et “danskerregimentet”, fordi usædvanligt mange sønderjyder gjorde krigstjeneste i det.

Siegfried-stillingen, som nu blev besat, fandt ikke regimentets bifald i alle punkter. Men den var i det mindste i rå træk færdig, bestod af to dybe og brede grave, som var beskyttet af gode spærringer.

Dækningsrummene, delvist af beton, var lige netop tilstrækkelige i antal. De vigtige Flesquièreshøjder, som strakte sig bag Havrincourt, var ligeledes beskyttet ved en stærk dobbeltlinje, som nu blev overladt infanteri-pionerkompagniet til videre udbygning. Imellem de to hovedstillinger med 3-4 km afstand blev der af regimentet påbegyndt en mellemstilling, Oetinger-spærrestillingen, og færdiggjort i den følgende måned. Løbegrave mellem de to stillinger fandtes der endnu ikke, de var foreløbigt heller ikke nødvendige, da man kunne nå frem til Siegfried-stillingen uden at blive beskudt af fjendtligt infanteri.

En vigtig nyskabelse var modstandsreder i forfeltet og ikke mindst i mellemterrænet. Det var disse korte, uanseligt anlagte skyttegravsstykker, der, skakbrætagtigt strøet over terrænet, sædvanligvis var besat med 1-2 grupper fra beredskabskompagniet samt et maskingevær.

På grund af deres uregelmæssige placering var de meget vanskelige at få ram på for artilleriet og kunne først nedkæmpes efter et stort forbrug af tid og ammunition. I zonen med modstandsreder skulle det fjendtlige angreb løbe død, ifald det skulle trænge frem over hovedstillingen. En modstandsrede i stort format var hver lille by, derfor blev Havrincourt, Flesquières og hvile-byen Noyelles spærret med pigtråd efter alle kunstens regler, omgivet af grave, beskyttet af barrikader og udstyret med
skydeskår.

Regimentet fordelte sig nu på følgende måde inden for dette afsnit. De to underafsnit ”Nord” med slot og park Havrincourt og ”Syd” blev besat af hver en bataljon. Hver bataljon holdt med tre kompagnier den forreste linje samt forfeltet.

Et kompagni lå som beredskab i grav nummer 2 eller dannede besætning i mellemfeltets modstandsreder. Senere var forholdet inden for bataljonerne: to kompagnier i front, to i beredskab.

Den tredje bataljon lå som brigadereserve i Noyelles i hvile. Hvilet varede 10 dage, indsatsen 20 dage. Efter 10 dages frontindsats byttede bataljonen internt front- og beredskabskompagnier.

Fra: Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918