Et besøg der ikke blev til noget
Der har været planer oppe om at sende en del børn, navnlig fra de mindrebemidlede og fattige hjem i Nordslesvig paa nogle ugers ferieophold i Danmark, hvorfra der laa indbydelse til børnene. Denne plan bliver imidlertid ikke til noget paa grund af nogle i sidste øjeblik opstaaede vanskeligheder, som efter de indledende skridt kunde ventes.
Hvad der samles ind
I en række byer har der i længere tid været iværksat indsamlinger af blik, tin, kobber og gummi. Under blik forstaas: konservesdaaser, tedaaser, cigaretæsker, bonbondaaser, blanksværtedaaser, kageformer, blikflasker, legetøj, blikplader, vandkander, fortinnet køkkentøj, sparebøsser af blik osv.
Endvidere er meget velkomne: fortinnede genstande saasom; spiseskeer, mejeriredskaber, pølsemaskindele, tingenstande saasom: tintallerkner, tinskeer, tintuber, stanniol og flaskehylstre.
Af propper kan nævnes alle slags store og smaa flaskepropper og tøndetolde, ogsaa naar de er i tu.
Af gummigenstande kan nævnes gamle cykledæk og gamle slanger, gasslanger, gummisko, gummibolde og lignende.