4. november 1917 – Danske officerer på vestfronttur: Under beskydning!

Midt i oktober samledes en lille gruppe danske officerer sig i Berlin for at påbegynde en rejse til vestfronten arrangeret af det tyske militær.  Deltagerne var oberst A.G. Nyholm, Kaptajn V.A. Wilkenschildt, Kaptajn C.H. Rye og militærattaché i Berlin oberst E.O.N. Castonier. Da der var tale om en tjenesterejse aflagdes behørigt rapport, der i dag befinder sig i Rigsarkivet.

Den følgende Dag tidligt om Morgenen, medens det endnu var mørkt, kørte vi i 2 Automobiler, ledsaget af Generalen og en Officer af hans Stab, frem til Stillingens forreste Linie. Vi saa her de forskellige Anlæg, som senere skal blive nærmere omtalte, dels Nord for, dels Syd for La Bassee Kanalen. Det Automobil, som kørte i det sydlige Afsnit, og i hvilket Kaptajnerne Wilkenschildt og Rye havde Plads, blev tæt udenfor Landsbyen Auchy udsat for fjendtlig Beskydning med Brisantgranater, der slog ned i en Afstand af indtil 20 m fra Vognen. Heldigvis var Jordbunden meget leret.

I Automobiler kørte vi den 4/10 Formiddag til Tournai, hvor vi var inviterede hos Chefen for 6´Armee, Generalløjtnant v. Quast. Efter Frokost rejste vi med Jernbane over Ath til Mons, hvor Chefen for ”Heeresgruppe I”, Kronprins Rupprecht af Bayern har sit Hovedkvarter. Kronprinsen, hvis Gæster vi var til Middag, modtog os med stor Elskværdighed og Forekommenhed.

(Rapport over en Tjenesterejse til den tyske vestfront okt.-nov. 1917, Militære rejserapporter (1746-1966) , Krigsministeriet, Rigsarkivet)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *