Efter stormen på Navarin-Ferme den 27. februar 1916 fik Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 bevilget 14 dages hviletid.
Tak og anerkendelse udeblev ikke. Kejserinden havde allerede den 28. februar oversendt sit regiment sine lykønskninger.
Også den øverste krigsherre ønskede at udtrykke sin taknemlighed over for Navarin-stormerne.
Om morgenen den 4. maj var begge stormregimenter 86 og 89 samt de tildelte pionerer opstillet nord for Sémide i en udstrakt åben firkant. Kejseren skridtede fronten af, trådte så ind på midten og holdt følgende tale til tropperne:
”Jeg glæder mig over at have lejlighed til her efter det glimrende udførte angreb at hilse på Mecklenburger Grenadier-Regiment og det Schleswig-Holstenske Füsilier-Regiment samt de tildelte pionerer her tæt bag fronten.
Champagnes jord er blodmættet. Hver fodsbred er blevet forsvaret af den tapre 3. armé og stykkevis i angreb frataget modstanderen igen, takket være nordtysk tapperhed.
I Mecklenburgere har på ægte tysk vis bevist, at den friske angrebsånd ikke er gået tabt i skyttegravskrigen. Jeg glæder mig særligt over, at jeg kan møde jer her i nærværelse af begge jeres landsherrer.
I slesvig-holstenere, der som jeres højvelbårne chef har kejserinden, har også på fortræffelig vis vist jeres tyske styrke. Det er en stor glæde for mig at kunne sige jer dette også på vegne af jeres højvelbårne chef, hvem jeg har givet meddelelse om jeres tapre adfærd.
Jeg håber, at der efter dette smukke resultat yderligere vil blive givet jer lejlighed til at gå fremad. Den gamle preussiske angrebsånd er endnu ikke gået tabt. Gå nu bort med Gud!”
Efter talen uddelte kejseren jernkors til officerer og mandskab; så trådte regimenterne an i gruppekolonne på landevejen Mazagran-Somme Py til en parademarch for Hans Majestæt.