4. juni 1917 – Ribe Stiftstidende: spis roer…

Senest ændret den 16. november 2018 20:54

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

2 pund kartofler pr. person om ugen

I Schleswiger Nachrichten skrives, at der øjensynlig vil indtræffe større kartoffelknaphed i Slesvig, hvorfor bladet indtrængende raader til at gøre forsøg med tørrede eller syrnede roer. Bladet forklarer, at de tørrede roer rigtignok kræver længere kogning; men man kan lægge dem i blød 24 timer i forvejen. Tørrede roer er en fordelagtig ret, idet er fjerdingspund til 30 pg. bliver saa drøjt, at det bliver til 3-4 pund. Syrnede roer skal efter at være blevet udvandede være en velsmagende og sund ret, som meget godt kan erstatte kartofler. Schleswiger Nachrichten anbefaler husmødrene at gøre et forsøg med begge retter, og saa vil de tiltræde bladets anskuelse. Roerne maa tages til hjælp, til de nye kartofler kommer.

Faldne

Postbud Chr. Lund fra Kliplev er falden.

Hans Chr. H. Wolf fra Bovrup ved Varnæs er den 5. maj falden i Frankrig, 38 aar gl. han efterlader sig hustru og 5 smaa børn.

Maskinbygger Hans Moos Hansen i Sønderborg er falden i Karpaterne, 21 aar gl.

Landmand Wilhelm Ohlsen fra Vollerup ved Sønderborg er 29. april falden i Frankrig, 42 aar gl.

Møllersvend Chr. Hansen i Haderslev er 13. maj falden ved Vestfronten.

Enke Kirstine Møller i Haderslev har modtaget meddelelse om, at hendes søn Harald er falden den 18. maj.

Johan Janssen fra Kastrup, Theodor Jørgensen fra Brøns, Karl Magnussen fra Haderslev og Marius Tramm fra Mastrup er faldne.

Urmager Hans Jensen fra Skærbæk er falden i Frankrig.

Mathias Hell og hustru i Sundsmark ved Sønderborg har modtaget efterretning om, at deres søn Mathias er falden den 4. maj, 21 aar gl.

Nicolai Beck fra Spang ved Ulkebøl paa Als er 30. april falden den vestlige krigsskueplads, 20 aar gl.

Jens Jørgensen, søn af købmand Jørgensen i Kastrup ved Gram, er falden, 19 aar gl.

Landmand N. Grundt og hustru i Gaansager ved Arnum bekendtgør, at deres søn Hans den 9. maj er falden, 19 aar gl. Det er den anden søn, Grundts har mistet i krigen.

I tabslisten meddeles, at Jens Freund fra Barsmark, Anton Grotrian fra Sønderborg, Frederik Johanning fra Felsted, Christian Lausen fra Graasten og Heinrich Petersen fra Hostrupskov er faldne.

Skipper Hans Nissen og hustru i Sønderborg meddeler, at deres søn Hans er død paa et lazaret, 24½ aar gl.

Tiderik Zerlang fra Holebøl er død af sine saar. 

Saarede

Nis Jochimsen fra Varnæs og Thomas Christensen fra Aabenraa er haardt saarede.

Niels Nielsen fra Sarupgaard, Asmus Schmidt fra Sønderballe og Andreas Lorenzen fra Holebøl er haardt saarede.

Savnede

Peter Godt fra Stolbro, Peter Holst fra Bjerndrup, Peter Jepsen fra Hønning Mark, Lorenz Johansen fra Gaaskær, Julius Reiling fra Kristianfelt og Andreas Ries fra Toftlund er savnede.

Hans Dall paa Barsø har faaet efterretning om, at hans søn Jacob savnes siden de sidste haarde kampe ved Arras.

Banevogter Kolb og hustru i Ris ved Aabenraa har modtaget meddelelse om, at deres søn er savnet.

Andreas Christensen fra Lundsgaard i Sundeved er savnet.

Peter Ohrt i Lysabild, Karl Andresen fra Aabenraa, underofficer Peter Petersen fra Hajstrup og Franz Podgorski fra Stepping savnes.

I fangenskab

Theodor Dahl fra Haderslev er i fransk fangenskab.

Hans Behl fra Haderslev er i fransk fangenskab.

Gaardejer Laurits Bonde i Andrup ved Stepping har faaet meddelelse om, at hans søn er i engelsk fangenskab.

Landmand Hans Ahrensberg paa Klingbjerg i Aabenraa er i engelsk fangenskab.

Gaardejer Beuschau og hustru i Gejlaa ved Holebøl har modtaget meddelelse om, at hans søn Hans er i engelsk fangenskab.

Landmand Michel Clausen i Bøjskovskov i Sundeved er i engelsk fangenskab.

Gæstgiver H. C. Krogh og hustru i Sønderborg har modtaget efterretning om, at deres søn er i engelsk fangenskab.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *