Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i sommeren 1916 befandt sig ved Douai.

Den 4. juli 1916

Kære forældre!
Hvor tiden dog i grunden går rask; men det ligger vel i, at livet her ikke er så ensformigt som mange andre steder. Der er kommet en større spænding her, siden de voldsomme kampe ved Somme er begyndt. Det kan vi alt høre herfra. Her har der også været adskillige skinangreb, med pludselig trommeild over gravene. Vi ligger om natten i alarm- og gasberedskab. Men jeg tror ikke, at offensiven vil strække sig helt hertil.

Mange tak for brevet af 30. juni med Nat. Den er jo meget interessant. Det er sikkert, krigen må kunne få en brat ende, når man mindst tænker på det. Det trækker op på alle kanter til en endelig afgørelse. Her fortælles der, at englænderne og russerne driver deres spil i Østersøen. Det vilde være uhyggeligt, om krigen skulde strække sig til vore kyster.

Jeg fik i dag kort fra Åge; han studerer og har vist ikke megen anelse om krig. Nå, jeg vil ønske, at han heller ikke får det. Men i Rusland begynder man jo allerede at snakke om næste krig, læste jeg i går i avisen; de må ikke have fået nok af denne. Det var helt nyt at få høre fra en udenbys. Jeg får nu næsten kun breve hjemmefra; al anden korrespondance er gået i stå. Men hvad skal man skrive så meget; tanker laver man sig ikke mange af, og krigsvæsen kan man af militære grunde jo ikke skrive noget om.

Det er da kedeligt med Johanne, men dog godt, at det er bleven opdaget i tide; det er jo også et sært tidspunkt, hvorpå det er kommet, da der netop er så knapt med fedestoffer og oljekager. Jeg vil en af dagene skrive til farbror i Vinding. Nå, nu skal vi ud at slæbe minererammer.