4. februar 1915 – Iver Henningsen ankommer til østfronten

Da kampene på østfronten ved udgangen af 1914 stilnede af og stivnede i skyttegravskrig stod russerne ca. 50 km inde i det dengang tyske Østpreussen. Det var en uacceptabel situation for tyskerne, der derfor i løbet af januar forberedte en offensiv, der ikke kun skulle trænge russerne bort fra tysk territorium, men ved en omringelsesmanøvre helst tilintetgøre de russiske enheder i området. I begyndelsen af februar ankom friske tropper til fronten, blandt andet 80. Reserve-Division med en del tropper fra Sønderjylland. En af dem var malermester Iver Henningsen fra Haderslev. Han tilhørte divisionens sanitetskompagni, Reserve-Sanitäts-Kompanie Nr. 60, hvis opgave det var at tage sig af de sårede. Han ankom med tog til Østpreussen om aftenen den 3. februar og blev indkvarteret i en lille landsby og herfra sendte han dagen efter sit første feltpostbrev hjem.

Officerskasino i den østpreussiske landsby Pruschinowen tegnet af Iver Henningsen
Officerskasino i den østpreussiske landsby Pruschinowen tegnet af Iver Henningsen

“Pruschinowen, 4. februar 1915

Til I kære hjemme!

Kanske også dette brev først bliver afsendt herfra den 7. Posten er nemlig lukket, siges der. Dog vil jeg prøve at frankere brevene, så kan det kanske det går. De første skud, de første døde har vi haft! Det er koldt for de stakler, men det bliver værre. Vi ligger her fra i går nat. Vi kunne ikke komme videre med toget, for russen var trængt frem og havde ødelagt banen, så måtte vi tilfods videre til et udsultet russisk smuglerhul, men vi har en god gullaschkanon med. Om hvad vi ser og oplever, må vi ikke skrive, behøves heller ikke, så længe vi er sunde og har noget at tage os for.

Kære Basse og alle, alle der hører til mit hjem, giv os Gud et gensyn, da kan jeg fortælle eder mine oplevelser! I må gerne sende lidt fødevarer, men kun noget, der kan holde sig og ikke for meget af gangen. Hvad vi skal i dag, ved vi ikke. Jeg skal kl. 2 ned til feltlazarettet, hvad jeg skal, ved jeg ikke. Kanske skal jeg bringe sårede bort. Jeg skal have to mand med. Nu med Gud og fremad til hjælp for vore sårede.

Tusinde kys og hilsen fra eders Iver.

Skriv om I får dette brev.”

Brevet er taget fra bogen “Sanitetssoldat på østfronten”, der udkommer den 27. februar.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *