Hans Petersen fra Skodsbølmark ved Broager deltog i krigen på Vestfronten i Füsilierregiment “Königin” Nr. 86
Den 4. April 1915. Det var Paaskedag. Jeg laa sammen med Andreas Andresen fra Hovslund i en Jordhule ved Moulin. Vi var ellers begge livlige og friske og sang meget; men Stemningen den Dag var lidt trykket; vi tænkte begge paa de kære i Hjemmet.
Mine Hofteknogler var saa ømme, at de smertede; det kom deraf, at vi ingen Halm havde at ligge i. Det kunde hænde, at vi vaagnede midt om Natten og ikke kunde holde ud at ligge, saa gravede vi et lille Hul til at lægge Hofteknoglerne i , og saa »kørte« vi lidt igen. Nu havde vi lige drukket Kaffe, og mens vi nød den, blev vi enige om, at vi skulde have en Sang; men først vilde jeg dog skrive et Brev til Hjemmet, og jeg havde besluttet, at det skulde være paa Rim, endskønt jeg aldrig havde prøvet det før; men jeg begyndte bare.
I kære derhjemme paa Broagerland,
nu vil jeg fortælle jer lidt, hvis jeg kan,
om, hvordan vi fejrede Paaskedag
hernede i Krigens vilde Jag.
Se, jeg og Andreas, vi ligger
tilsammen i en Hule og kigger
Paaskedagen den fjerde April,
sæt jer ind i vort Forhold, om I vil.
I Dag er det otte Maaneder, siden
vi drog fra Hjemmet og ud i Krigen.
Det var en trist og uhyggelig Tid;
men Haabet er endnu langtfra forbi.
Nu vil vi lige til at synge
om Fugle og Skibe, som gynge
ved Stranden derhjemme paa Bølgen blaa,
om Bækken og Dammen og den rastløse Aa.
Vi synger om Skove og Bjerge og Dale
og tænker: Hvad mon Hulen sagde, kunde den tale?
Det Spørgsmaal vil ingen af os besvare;
det kunde let virke paa os som en Mare.
Vor Hule er lille og snæver nok;
men vi ønsker slet ikke at ha’ det saa flot.
Vi har et Par Hylder med Kaffe, Cigarer og Brød,
og naar vi har det, saa lider vi slet ingen Nød.
I Muren af Ler er en Pind til vort Tøj,
og hænger det ikke der, saa bli’r der Halløj.
Vort Leje er kun halvandet Straa,
alligevel fortrinligt at hvile paa.
Her sover vi og drømmer om vore kære derhjemme,
indtil Vagten kommer, aa, den slemme,
og raaber: Nu skal I op paa Vagt
henne ved Skydehullet og give Agt!
Der staar vi saa i Timer to
og smøger vor Cigar i Mag og Ro.
De Stjerner, som derhjemme gaar deres rolige Gang,
lyser ogsaa her over Mark og Vang.
Naar vi saa kommer ind i vor Hule igen,
siger vi gerne: Nu vil vi i Seng!
Saa lægger vi os paa venstre Side ned
og dækker os til med den højre, nu ved I Besked.
Vi to ere sunde og raske endnu
og haaber paa Gensyn; vi beder til Gud,
at han til sidst vil føre os sammen
med dem, vi delte Alvor og Gammen.
Fuldtop har vi prøvet Krigens Dans;
til Slut en Hilsen fra
Andreas og Hans.
