Nord-Frankrig den 27. februar 1916

Kære forældre! Mange tak for de to pakker med smør og pølse. Jeg har det helt  godt her nu; vi har fået indlagt en kakkelovn, så nu er der mere hyggeligt. Vi har haft hård frost her og sne, men i dag skinner solen så dejligt. Jeg har de bedste udsigter til at blive her længe endnu; og alt imens bliver det forår, og så må jeg jo sige, at jeg er kommen godt igennem det andet vinterfelttog.

Forleden dag skulde der udtages nogle mand til fronten herfra. Der meldte sig straks over et halvt hundrede hamborgere frivilligt. Så hed det, at alle uddannede infanterister skulde træde frem. Jeg blev selvfølgelig stående, da jeg ikke har tjent aktivt; og der var heller ingen, der spurgte efter mig.

Der viste sig at være seks infanterister. Af de frivillige blev en snes mand udsøgt. I går  blev de forestillet for den kommanderende general v. Boehn. De frivillige sendte han straks hjem igen; han vilde slet ikke se dem, skønt de var uddannet lige fra juni måned. Det endte med, at han tog fem af infanteristerne. Der er stor udsigt til, at vi bliver liggende her i stadig reserve. De fleste er også landstorm uden våben, der var skrevne fuldstændig uduelige.

Hvad er det egentlig for en historie nede ved Erzerum; man vil øjensynlig ikke rigtig ud med sproget. Ifølge tyske blade er  der taget 8.000 fanger, medens resten af de 100.000 er undkommet. Samtidig kommer der nyt fra Verdun, at der er taget tre forter og 17.000 fanger. Der begynder jo allerede at blive forårsrøre her. Ja, der vil sikkert spørges mere af den slags i løbet af foråret og sommeren; men om enden er der endnu intet officielt, skønt røsterne bliver hyppigere og hyppigere.

Den 15. marts træder rigsdagen atter sammen om det nye finansbudget; da vil der også komme røre; muligvis vil man forlange censuren frigivet for drøftelsen af fredsmålene. Det er en bevæget tid, vi lever i. Nu vil vi afvente enden, for den kan ikke være så langt borte.