Iver Henningsen fra Haderslev kom i februar 1915 til østfronten, hvor han gjorde tjeneste ved Reserve-Sanitätskompanie Nr. 60. Han havde hele sommeren deltaget i den tyske fremmarch på østfronten, og var den 20. september ankommet til byen Nowo Alexandrowsk (i dag Zarasai ved den litauisk-lettiske grænse). Ved fronten forsøgte tyskerne at trænge frem til Dünaburg (i dag Daugavpils, Letland), så sanitetskompagnierne havde nok at se til.

Brev 30. september 1915, Nowo Alexandrowsk

Mine kære derhjemme.

Hvorledes jeg egentlig vil forme dette brev, ved jeg næsten ikke, men nu lidt nærmere til sagen. Efter alt at dømme da bliver det nok ikke til jul, at vi bliver færdige. Vi ved jo ikke noget, og må lade Gud råde! Men så ser vi engang sagen fra en anden side, og vil jeg fuldt ud lade eder råde! Der er jo nu bedre forbindelse, og kanske bliver det så bedre. Orlov kan gives til 18 dage (hvis det lykkes). Dog dertil fordres en gesuch fra hjemmet, og have en eller anden grund: salg af ejendommen eller forretningen osv., stemplet af magistraten. Dette er nu kort og godt fattet, og videre vil jeg ikke gå ind derpå. Det tager selvfølgelig lang tid, før sådan noget går gennem alle instanser, så det kan endda ligge efter jul, før det kommer tilbage, hvis det nogensinde kommer tilbage. Jeg overlader eder nu fuldt ud at gøre, hvad I synes rigtig!

I aftes fik jeg et brev fra 18. september. Det har været ved pionerene, og kom først i dag. Post har vi ikke fået endnu, men vi er vænnede til tålmodige.

I har lige været i baljen. Hermed et lørdagsaften-kort til børnene. Du skriver, der går en lidt tung tanke gennem mit brev fra den 7. september. Nå ja, altid danser vi jo ikke på roser, men meget har jeg da vist ikke klaget, hvad lille mor! Det går nok, jeg er tykskindet og har lært at tage den med ro, som det er ikke, som det skulle være.

Du har fået en ny hat. Ja, jeg har fået en ny kasket. Den kostede kun at gribe i kassen, så var den betalt. Min var også for “schäbig”. Ellers ingen nyt, kanonaden ved Dünaburg hører vi herfra hele dagen. Der må de hunde sidde morderlig fast.

I dag har jeg haft en gemytlich dag. Vi manglede farver til en vogn, og så fik Kall og jeg, det vil sige med et stemplet papir, tilladelse at rekvirere i alle huse! Det var jo mest nysgerrighed, vi undlod selvfølgelig at gå de steder, hvor der var farver før til sidst. Kl. 5 havde vi troddelparade [undersøgelse for kønssygedomme /red.], her er nemlig mange løse fruentimmere, så det må jo anses for nødvendig af de herrer, som mest bruger dem.

Nu vil jeg altså overlade eder det første skrevne. Fortæl endelig ikke børnene og ingen, knap eder selv, at I ikke bliver skuffede. Og gør ved sagen, hvad I synes, og så til slut mange tusinde kys og hilsener til eder alle I kære i Skolegade 12 fra eders fader Gartenstrasse Nr 0, Nowo Alexandrowsk.

Skulle I indrække urlovsgesuch, da skriv mig straks grunden, for at jeg er med, når jeg bliver spurgt af ritmesteren.

(Fra Sanitetssoldat på østfronten. Haderslev vognmaleren Iver Henningsens breve og tegninger 1915)