Füsilier K. Tastesen, Vestpreussisk Infanteriregiment 148, 11. Kom. 5. Gruppe, blev i foråret 1915 såret på vestfronten og efter endt rekreation og orlov blev han genindkaldt i ny enhed på den nordligste del af østfronten i Kurland ved floden Düna i det nuværende Litauen. Her deltog hans enhed i tyskernes sommer- og efterårsoffensiv. I marts 1916 indledte Russerne et stormangreb.

Af Allan Otto Wagner

Den 1. Marts 1916 om Morgenen begyndte Russerne et frygteligt Bombardement. Med Undtagelse af Vagten i Skyttegravene trak vi os tilbage ned i Hulen.

Det var imidlertid sjældent, at Vagten kom tilbage, han blev gerne ødelagt af Granaterne, saa at komme paa Vagt var næsten det samme som at være dødsdømt. Saadan gik det i de første tre Dage. Saa blev der pludselig stille, og Russerne stormede.

Men Folkene nægtede at gaa igennem vor Pigtraadsspærring og blev liggende udenfor. Russerne prøvede at drive dem frem ved deres egen Ild. Nogle kom igennem og lod sig tage til Fange, og Resten blev sønderskudt, hvor de laa.

Da Stormen mislykkedes, begyndte Kanonerne igen, meget værre end før, og blev saadan ved i 4 Dage. Det er det værste Bombardement, jeg endnu har været udsat for. Skyttegravene var fuldstændig jævnede, og havde vi ikke haft Hulen, havde der ikke været et levende Menneske tilbage af os.

K. Tastesen: En sønderjydes oplevelser under Verdenskrigen (u.å.)