29. april 1915. Nyt fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Af Nicolai Flyman

Faldne og sårede. Efter nordslesvigske blade

– H.M. Nissen og Hustru i Højrup ved Stepping har fået meddelelse om, at deres 22 år gammel søn Johannes er falden den 18. April i Frankrig.
– Ifølge den nyeste tabsliste er underofficer Iver Jepsen fra Hejsager, der hidtil har stået opført som såret, død den 10. marts på feltlazaret.
Karl Dibbern fra Aabenraa søn af læge Dibbern, der faldt for nylig, var født den 29. marts 1898, altså kun rigelig 17 år gammel. Han var 16 år, da han ved krigens udbrud meldte sig som frivillig.
– Postsekretær Oskar Singshofen fra Sønderborg er bleven dræbt den 20. april ved en mineeksplosion. Han var 32 år gammel og efterlader sig enke og 2 børn.
– Andr. Jørgensen fra Vodsbøl [sic!] er bleven let såret og krigsfrivillig Sivert Lorensen fra Sæd bleven hårdt såret i kampene fra 2. til 31. marts.
– Gårdejer Jens Holm fra Skærrev på Løjtland har modtaget den sørgelige efterretning, at hans søn er død på et Lazaret. Der meddeles ikke, om det er af sygdom eller af sår.    

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *