28. september 1918. Kan en ny tysk regering opnå en ærefuld fred?

H.P. Hanssen var de danske sønderjyders førende mand. Han repræsenterede Den nordslesvigske Vælgerforening i den tyske rigsdag i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.

Berlin den 28. September 1918.

Finansudvalget holder ikke Møde i Dag. Det er Lørdag, og mange Rigsdagsmænd rejser hjem. løvrigt forhandler Partiernes Tillidsmænd ivrigt bag lukkede Døre.

Stemningen er trykket. Snart meget nedslaaet, saa atter som Stemmen, Monrad hørte i de newseelandske Skove op flammende, raabende paa Fortvivlelsens Kraft i Folket, for at Fjenden kun kan arve Landet som en rygende Brandtomt.

Flertalspartiernes Bestræbelser fortætter sig til et Program. Hvad de vil, er en Regering, som

1) vil gennemføre den preussiske Valgretsreform, Regeringens Parlamentarisering, Tilbagevisning af Militærets Indgriben paa de civile Omraader (Forsamlingsret, Censur m. m.), Elsass-Lothringens Selvstyre og Rigets Demokratisering. Alt Reformer, som efter Flertalspartiernes Mening vil lette Fredsslutningen, der af al Kraft skal efterstræbes paa Juliresolutionens Grund;

2) vil ordne og organisere det nationale Forsvar, saa Tyskland kan føre en Fortvivlelsenskamp til det yderste, hvis Fjenden ikke vil gaa ind paa en ærefuld Fred.

H.P. Hanssen: Fra Krigstiden, Bd.  2, Kbh. 1925

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *