Senest ændret den 6. januar 2015 8:57
Forbudet mod Slagtning af Kvæg.
Forbundsraadet har som tidligere nævnt under 11. September udstedt en Forordning mod for tidlig Slagtning af Kvæg.
Det er foreløbig i 3 Maaneder fra denne Forordnings Ikrafttræden (der skete en Uge efter Udstedelsen) forbudt at slagte Kalve under 75 kg. levende Vægt, endvidere Kvier, Kviekalve og Køer, der ikke er 7 Aar gamle. Fra denne Bestemmelse undtages her i Hertugdommerne Fedekvæg fra Kredsene Ejersted, Husum, Nørre-Ditmarsken, Slesvig, Stenborg, Sønder-Ditmarsken og Tønder.
Dispensation for Forbudet kan Myndighederne give i enkelte Tilfælde, hvor det synes paatrængende økonomisk nødvendigt at Slagtningen sker.
Forbudet finder ingen Anvendelse paa Slagtning, der maa foretages, hvor der er Fare for, at Keaturet vil dø af Sygdom eller straks maa dræbes som Følge af Uheld. Saadanne Slagtninger maa dog anmeldes inden for en Frist af 3 Dage.
Centralmyndighederne er endvidere bemyndigede til ogsaa at udstede indkrænkede Forordninger vedrørende Slagtningen af Svin.
Forordningen glæder ikke for Slagtekvæg, der er indført fra Udlandet.
Mund- og Klovsygen i Aabenraa Amt.
Landraaden i Aabenraa bekendtgør, at følgende Afspærringsdistrikter er ophævet:
1. Domænegaarden Østerterp og Græsgange.
2. Gaardejer Chr. Petersens Gaard og Græsgange i Aarslev.
3. Gaardejer J.R. Jakobsens Gaard og Græsenge i Aarslev.
4. Landmand Jens Kallesens Ejendom og Græsgange i Sønder-Ønlev.
5. Godset Kassøgaards Græsgange og Gaarden Vejlby.
6. Enke H. Petersens Græsgange i Nybøl.
7. Gaardejer Jes Jørgensens Græsgange i Alslev.
8. Landmand Asmussens Ejendom i Bolderslev Skov samt Græsgangene, hvor man har sit Malkekvæg.
9. Landmand Aarøs Ejendom og Græsgange i Stubbæk.
10. Landmand J. Tøgesen Jensen Græsgange og Ejendom i Røllum.
11. Landmand Jørgen Madsens Ejendom og Græsgange i Aarslev.
12. Landmand Chr, Jørgensen Ejendom og Græsgange i Jordkær.
13. Landmand Karl Karlsens Ejendom og Græsgange i Jordkær.
Følgende Ejendomme, som Dyrlægen har erklæret for smittede, danner hvor for sig et Afspærringsomraade:
1. Gaardejer Graus Ejendom i Nørballe, Felsted Sogn, og Græsgangene, hvor han har sit Malkekvæg.
2. Gaardejer Markus Nissens Ejendom og Græsgange i Aartoft, Kliplev Sogn.
Alle Græsgangene østfor Oksevejen i Kommunerne Nybøl, Alslev, Mellerup og Bolderslev danner fremdeles et Afspærringsomraade. Det er forbudt at føre Kvæg til disse Græsgange, ligeledes at føre Kvæg bort fra dem, med mindre Politiets Tilladelse hertil foreligger.
Er der Fare for Mangel på Levnedsmidler? (Nordsl. Landbrugs- og Mejeri-Tidende.)
Dette Spørgsmaal stilles og drøftes mange Steder i denne for det tyske Rige saa vanskelige Tid. Tilførslen af Levnedsmidler udefra er, paa det nær, som de neutrale skandinaviske Lande, kan undvære, udelukket. Følgelig maa det – med den Mulighed for Øje, at Krigen kan vare betydeligt længere end de allerfleste til at begynde med antog – være en Sag af stor Vigtighed, om Rigets Landbrug vil være i Stand til at forsyne Rigets Indbyggere med de fornødne Fødevarer.
Lad det straks være sagt, dette Spørgsmaal kan besvares med et Ja.
Hvad først Brødkornet angaar, altsaa Hvede og Rug, da er det ingen Grund til at frygte Mangel. Ifølge en Opgørelse af Grev Schwerin-Løwitz er den godt bjærgede Høst af de to Kornsorter mindst middelstor og vil andrage i alt omkr. 160 Millioner Sække (á 100 kg.) Den sædvanlige Brødkornindførsel paa ca. 15. Millioner Sække er ikke noget Bevis for, at der ikke avles Korn nok til Brød i Riget, den skyldes, at en ikke ringe Del af det hjemmeavlede Brødkorn – især Rug – bruges som Foderkorn. En Kendsgerning er det, at Tysklands befolkning ikke kan førtære alt det Brød, som kan fremstilles af den avlede Rug og Hvede, før næste Aars Høst staar til Tjeneste; følgelig er der ingen Fare for Mangel paa Brødkorn, bare Landmændene ikke gaar hen og fodre en Mængde Brødkorn op paa Besætningen. Det maa ikke ske! Ganske vist skulle de 75-80 pCt. af den avlede Rug og Hvede være nok til Brødforsyningen, men indtil videre er det klogere, man gaar ud fra, at alt brødkorn skal bruges til Brød.
Et andet vigtigt Næringsmiddel er Kartofter. Tysklands Kartoffelavl er meget stor og netop i Aar saa stor som vist ikke noget tidligere Aar. Kartoffelarealet andrager omtrent 3½ Millioner Hektar, ca. 60,000 Hektar større end i 1913- Avlen antages at ville blive ca. 1100 Millioner Centner. Som bekendt bruges en stor Del af Kartoffelavlen som Foder til Kreaturer og Svin. Ifølge Dr. J. Paechtner Berlin-Hermsdorf, har Kartoflerne de senere Aar fundet Anvendelse som følger:
Som læggekartofler 120 Mill. Ctn.
Som Spisekartofler 280 Mill. Ctn.
til teknisk Brug 90 Mill. Ctn.
Under normale Forhold vilde altsaa ikke en Gang Halvdelen af de avlede Kartofter blive brugt til Menneskeføde og som Læggeknolde, Resten staa til Raadighed som Fider. Bliver der blot sørget for, at man i bogstavlig Forstand følger Reglen: “Først Folk, saa Fæ” kan der heller ikke blive Tale om Mangel paa Kartofter til Menneskeføde.
En tredje Betydelig Forbrugsartikel er sukker. Det hører ind under, hvad man med en Fællesbetegnelse kalder Kolonialvarer. Dette Navn stammer fra den Tid, at alt Sukker indførtes fra oversøiske Lande, hvor det udvandtes af Sukkerrør. Nu har Dyrkningen af Sukkerroer og Fremstillingen af Roesukker en mægtig Udvikling i Europa. Inden for det tyske Rige har Sukkerfabrikationen endog naaet et saadant Omfang, at der maa søges Afsætning for en stor Del af Sukkeret i Udlandet. Sukkerroeavlens Omfang og Udbytte i Aar anslaas til at give 2,7 Millioner Ton (á 1000 kg.) Sukker. Det er adskillige Gange saa meget, som Rigets Indbyggere kan forbruge. Enhver vil efter dette indse, at Sukkeret ikke slipper op, tværtimod maa det kunne regnes med at købe Sukker til en lav Pris.
Medens Folkets Forsyning med 3 saa vigtige Markprodukter som Brødkorm Kartofter og Sukker ikke kan antages at vill volde Vanskeligheder, selv om Krigen skulde blive langvarig, er Udsigten til i et længere Løb at kunne nyde dyriske Produkter efter den hidtidige Maalestok ikke saa gode. Ved dyriske Produkter forstaas Kødvarer, Æg, Smør og Fedt.
Kødproduktionen og Kødforbruget har i en Aarrække været stærkt stigende. Forbruget er ifølge Statistikken naaet op paa rigelig 100 Pund aarlig for hver Indbygger. Største Delen af Forbruget har kunne dækkes af det indenrigske Husdyrsholds Frembringelser. Kun omkring ved 6. Pund pr. Indbygger er blevet indført. Af Smør har maattet indføres op imod et Par Pund og af Fedt nær ved den trebobbelte Mængde pr. Indbygger. Dertil kommer Indførelsen af ca. 340 Millioner Pund Æg. Indførslen andrager helt igennem kun en ganske lille Del af hele Forbruget, ikke mere, end at den i for sig godt kan undværes, hvis det skal være. Men det behøves maaske slet ikke; thi disse produkter tilføres heldigvis for en stor Del fra de neutrale skandinaviske Lande, og det ser foreløbig ud til, at denne Forretningsforbindelse kan opretholdes.
Ulkebøl Sogn, Mandag.
Høsten og Tærskningen 1914. (Dbp.) Aaret 1913 var for Landmændene et ganske fortrinligt Aar, og vi var vel i Mening om, at vi vedvarende kunne sætte Kravene op. Stor er derfor Skuffelsen over Høsten 1914. Skønt man lagde Mærke til, at Hveden mange Steder var angreben af Rodsyge og at der var ret stærke Fritflueangreb i Havren, synes det sig, at der stod en ret god Afgrøde paa Marken. Men hist og her taltes der om, at Negene var for lette under Hjemførelsen, og nu, da vi faar Tærskningsresultaterne, viser det sig, at det var rigtigt. Som Gennemsnit tærskes der ikke mere end 15 Fold i Aar, det vil sige 5 Tønder Korn mindre paa hver Tønde Land end i Fjor. Særlig føleligt bliver det denne Gang, da Indførsel af al fremmed Sæd er standset. Oliekager er ogsaa i Aar meget knappe, og Følgen har været, at der kun kan sælges meget lidt korn udover, hvad der er solgt forud.
Rodfrugterne tegner heldigvis godt, og den sidste Regn har sat Farten op for dem, saa de vil give et godt Udbytte. Undtages maa dog Kartoflerne, de giver for faa og smaa Knolde.
Kaalrabifrøet gav i Aat et tillle Udbytte. Grunden var meget stærke Billeangreb i Blomstningstiden. Runkelroefrøet giver nok Middelhøst. Nogle Marker led under Tørken i Foraaret, men det er dog vokset ret godt til, og det er jo en fortrindelig Tid nu til at faa det bjærget.
PK.