Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). Efter han i foråret var kommet til skade, havde han gjort tjeneste et stykke bag fronten, men i slutningen af november kom han tilbage til frontlinjen.
FRA DAGBOGEN
Lens den 28. november 1915
Forfærdeligt bombardement med svært skyts. Granaterne slår ind rundt om. Mange, mange døde og sårede. I går middag gik jeg ud for at besøge de gamle venner ved andet komp. 86, som lige var kommet ud af skyttegraven ved Lorette. Men da jeg kom et lille stykke op ad Rue de la Bataille, begyndte granaterne at slå ind rundt om; jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulde gøre af mig selv. En vældig granat slog ned i et hus et halvt hundrede meter længere oppe og løftede det meste af taget en halvsnes meter op i vejret. Folk styrtede ud af nabohuset; en stor splint fløj ned i rendestenen ganske tæt ved mig, så vandet sydede. Du må tilbage, tænkte jeg og vendte om. Da jeg nåede jernbanebroen, tænkte jeg: du må løbe – og hvor jeg løb; og granater slog ned til højre og venstre. Næppe var jeg bøjet ind ad Rue des Ecoles, før en mægtig granat slog ned på gaden som jeg lige kom fra, men da var jeg allerede om hjørnet.
Da der blev mørkt, vovede jeg mig atter derud. Der var stille. Folk gik langs de fleste fortove og fejede splinterne op af de knuste vinduer. Ved stedet, hvor den sidste granat havde slået ned, stod en soldat vagt ved en halmdynge. Granaten havde slået to soldater og en hest fuldstændig i smadder. Hele væggen overfor var oversprøjtet med blod. Det løb mig koldt ned ad ryggen, og jeg skyndte mig videre; da var jeg lige ved at træde på noget – en arm, som lå dér på fortovet.
Jeg kom netop tilpas. Det var Lengers fødselsdag, og den blev fejret med kaffe og kager hjemmefra. Kaffen lavede den franske madmor. Hvor var det befriende at tale med alle de gamle venner på bramfrit dansk. Der blev også talt og drøftet meget. Desværre måtte jeg alt for tidligt væk, da jeg skulde ud at grave klokken ni.
Det gik atter til Angres, men langt frem. Vi sværmede ud og gravede en helt ny skyttegrav. Der var klart vejr med måneskin og stærk frost. Når lyskuglerne gik op, så vi Vimybjerget til venstre for os; det lyste som et snebjerg; det må være kridtlagene der er blottede af granater.
Det fortælles, at i går i Lens blev dræbt og såret 38. Vor gamle bekendt ude ved kanalen havde også nær fået stiftet bekendskab med franskmanden; en granat var sprunget et par meter foran den og en anden lige så langt bag ved den.
Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen