Peter Poulsen var 43 år, da han blev indkaldt i november 1916. Hans unge kammerater gav ham kælenavnet “Kompagni-bedstefar”. I  februar 1917 gik det til Vestfronten, hvor han blev tildelt IR357. I begyndelsen af året 1918 havde han en tjans på et depot, men kunne ikke finde sig til rette pga. de andres ukristelige adfærd.

Vi flakkede rundt fra Sted til Sted, og i Februar Maaned blev vi atter sendt til Frankrig; dér var Foraarsoffensiven lige for Haanden. Gang efter Gang var der Orlovsspærring, saa var der Postspærring, og vi levede i den tykkeste Uvidenhed om, hvad der foregik rundt om os udover det, vi selv kunde overse.

En Del af Kammeraterne fra Kompagniet søgte ved Lejlighed til mig paa Besøg, og det var en meget stor Opmuntring.

Peter Poulsen: “Til kamp, til kamp! En sønderjysk Soldats Oplevelser under Verdenskrigen” (1924).