26. februar 1919. Fredskonferencens finansielle Kommission træder sammen

I Slutningen af Januar 1919 havde Fredskonferencens nedsat en finansiel Kommission med følgende Sammensætning: Amerikas Forenede Stater: Albert Strass; Det Britiske Rige: E. S. Montagu; Frankrig: L.L. Klotz; Italien: Salandra; Japan: Kengo Mori.

Kommissionen konstituerede sig med Italiens Repræsentant som Formand. Den holdt sit første Møde 4. Febr.; paa dette blev Planen for Kommissionens Virksomhed drøftet og dens Grundtræk fastlagte.

I Mødet 26. Februar forelaa en af Kommissionens Sekretariat udarbejdet Arbejdsplan, i hvilket bl. a. Spørgsmaalene om de territorialt forøgede Staters Andel i de formindskede Staters Gæld og Overtagelse af Statsejendommene var behandlede i følgende Form:

I Tilfælde af territoriale Ændringer melder sig følgende Spørgsmaal:

  1. a) Fordeling af en større eller mindre Andel i Statsgælden;
  2. b) Fordeling af en større eller mindre Andel i Statens øvrige Gæld eller Forpligtelser;
  3. c) Overtagelse af Forpligtelserne vedrørende Pengeomløbet;
  4. d) Vilkaar og Betingelser for Overgang fra den ene Magt til den anden af Statsejendom eller andre det Offentlige tilhørende Ejendomme i de afstaaede Territorier.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *