Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.
Dagens Nyheder
Gennemsnitspriser i Januar 1917
I afvigte Januar Maaned var Gennemsnitspriserne for Smør: i Sønderborg og Slesvig 2 Mark 75 og i Flensborg 3 Mark Pundet.
For Æg betaltes der i Haderslev og Sønderborg 32, i Eckernførde 33 og i Slesvig 36 Penning Stykket.
Sødmælk kostede i Sønderborg 32, i Flensborg og Eckenførde 36 og i Slesvig 40 Penning Literen.
Mistet Selvforsørgelsesretten
Fra Rødekro meddeles til “Fl. Av.”:
Paa Grund af Overtrædelse af Mælke og Smørforordningen er Selvforsørgelsesretten bleven fratagen to Gaarde i Lunderup. Paa den ene Gaard rammes derved et Par gamle Folk, hvis eneste Søn ligger i Felten, og det andet Sted er Manden ogsaa indkaldt; han ligger paa et Lasaret og lider af en daarlig Fod. Tanken paa dem derude har maaske været Aarsagen til Overtrædelsen.
Forseelser mod Krigslovene
Ved Amtsretten I Nordborg er Gaardejer Johannes Jacobsen fra Dyndved bleven idømt 1000 Mark i Bøde eller 100 Dages Fængsel og Fru Marie Walther, f. Rasmussen, fra Guderup 100 Mark eller 10 Dages Fængsel for at have slagtet uden Tilladelse; Fru Margrete Jacobsen fra Dyndved idømtes 150 Mark eller 15 Dages Fængsel for at have bagt af beslaglagt Hvede og Gaardejer Hans Bogt fra Broballe 20 Mark eller 4 Dages Fængsel, fordi han ikke havde anmeldt, at der tærskedes paa hans Gaard.
Fra Felten
Faldne
Landbolsmand Mads Dam paa Hygum Mark, før paa Tiset Mark, er ifølge Meddelse til hans Fader nylig falden paa Vestfronten. Den Afdøde var ugift.
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Reserveløjtnant Franz Franzen fra Hoptrup, der hidtil har været meldt savnet, er falden.
Død paa Lasaret
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Hans Kudsk fra Erlev er død af Sygdom.
Kvæstet
I følge den sidste preussiske Tabsliste er Christian Petersen fra Svenstrup bleven let kvæstet.
I Fangenskab
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Andreas Bramsen fra Bæk falden i Fangenskab.
Dekoreret
Arbejdsmand Jens Christensen fra Sønderborg, der staar ved Landeværns-Infanteri-Regiment Nr. 89, har ifølge “S. Z.” faaet tildelt Jernkorset.
(Læs hele Hejmdal fra 26. februar 1918)