Thyge Thygesen fra Stepping var blevet levende begravet ved Somme i september 1916. Efter et langt sygeleje var han i januar 1917 blevet sendt til et rekonvalescenskompagni i Eisleben. Herfra blev han i slutningen af marts udkommanderet til at bevogte krigsfanger.

Lauchhammer d. 26. 4. 17.

Kære Forældre og Søstre!
Mange Tak for Eders kære Brev. Ja, Du må nok sige det, lille Mor, at jeg kan være glad for at jeg ikke er ved Fronten nu. I kan tro jeg er det også. De arme Mennesker som skal holde det ud! Men efter Beretningerne lader det jo dog ikke at Gennembruddet lykkes. Hvad mon det dog vil ende med?

Jeg er nu meget spændt på hvad mon der gøres ved mig til Mai. Jeg er kun bange for at jeg alligevel kommer til at gøre den sidste Akt med derude. Øjnene er nu næsten helt gode og Nerverne har også bedret sig betydelig, mærker jeg. Min hele Skæbne står i Guds Hånd, Hans Villie ske, lad det så gå hvordan det vil.

Til en Tid troede jeg bestemt at Afgørelsen vilde falde i Sommer, nu tvivler jeg stærk derpå. Med Våben lader det jo ikke til at de kan komme til et Resultat og skal der ”holdes ud,” så kommer jo nu den nye Høst, så går det jo igen. Men også der kan vi kun sige: ”ikke min, men Din Villie ske.”

Havde nær glemt det, mange Tak for Pakken, Smør og Kage!!

Kærligste Hilsener Eders Thyge.

Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her

Medudgiver og oldebarn, Jonas Thygesen tilbyder foredrag om sin oldefars krigsdeltagelse, og kan kontaktes her.