Det tyske Udvalg vedtog i Flensborg 25. Sept. 1919 følgende »Fordringer til Beskyttelse af et tysk Mindretal i de Dele af Slesvig, der maatte blive afstaaede«, som tilstilledes Rigsdagspartiernes sønderjyske Udvalg:
Til Udførelse af de af [den tyske] Rigsregering i Statutterne til et Folkeforbund foreslaaede Bestemmelser til Beskyttelse af nationale Minoriteter bør der — selv om Folkeforbundet skulde blive til Virkelighed — søges opnaaet en Traktat med Danmark. I saa Henseende stilles følgende Krav:
A. Almindelige Bestemmelser
I. Omfanget af den tyske Minoritet
1 — De Tyskere, der maatte forblive i det Omraade, som skal afstaas, og i Henhold til Fredstraktatens Bestemmelser erhverver dansk Indfødsret, skal anerkendes som den tyske Minoritet og organiseres som tysk-folkeligt (völkische) Samfund (Gemeinschaft).
2 — Det tysk-folkelige Samfund er offentlig juridisk Person og omfatter
a — alle efter dansk Ret myndige Personer i de afstaaede Omraader, der ved Indførelse i en tysk Rulle (Matrikul) erklærer sig for Medlemmer af det tysk-folkelige Samfund,
b — alle mindreaarige, for hvilke den Person, hvem Opdragelsesretten tilkommer, afgiver en tilsvarende Erklæring. Adgang til Indførelse i Matrikulen bør vedvarende staa aaben for enhver, der er bosat i det nævnte Omraade.
3 — Det tysk-folkelige Samfund maa tillade, at saadanne Folkefæller, der ikke er i Besiddelse af dansk Indfødsret, deltager i dets Indretninger og hidkalder dem til Gennemførelse af Samfundets Opgaver.
II. Den tyske Minoritets Grundrettigheder
1 — Medlemmer af det tysk-folkelige Samfund nyder uden Undtagelse alle Rettigheder, som de øvrige danske Statsborgere har.
Der maa ikke gives Love, der indskrænker Medlemmerne af det tyskfolkelige Samfund i Udøvelsen af disse Rettigheder.
2 — Det tysk-folkelige Samfund har fuld Frihed i Plejen af dets kulturelle Interesser, især paa Omraader vedrørende Kirke, Skole, Kunst, Presse og paa Forenings- og Forsamlingsvæsen.
3 — Den frie Brug af det tyske Sprog i Ord og Skrift maa ikke indskrænkes.
4 — Det tysk-folkelige Samfund har Ret til at paaligne dets Medlem mer Skat og til at disponere over de indkommende Beløb i Overensstemmelse med Samfundets Love.
5 — Det tysk-folkelige Samfund har til Gennemførelse af disse Opgaver Ret til at forlange de danske Myndigheders Hjælp.
B. Det tysk-folkelige Samfunds Institutioner
I. Folkeraad
1 — Til Varetagelse af det tysk-folkelige Samfunds Fællesinteresser dannes
der et Folkeraad (Volksrat).
2 — Folkeraadet bliver repræsenteret i den danske Regering og dermed overfor det danske Parlament ved et af dets Medlemmer.
II. Kirke
1 — Medlemskreds.
Alle evangeliske Medlemmer af det tysk-folkelige Samfund, der lader sig indtegne som Medlemmer af de tyske Menigheder, danner den evangelisk-tyske Kirke i Danmark, som er en Del af den danske Folkekirke, dog med nedenstaaende Særrettigheder.
2 — Præstekald og Gudstjeneste.
a — I Byerne Haderslev, Aabenraa og Sønderborg overlades et Præstekald, i Tønder Førstepræstens Kald til den tyske Menighed. Hver Søndag skal der afholdes tysk Gudstjeneste mindst een Gang. Højmesse afholdes i Overensstemmelse med Forholdet mellem Medlemsantallet af den tyske og den danske Menighed.
b — Paa Landet
1 — har, hvor Tyskerne er i Majoritet, den tyske Præst Sognepræsteembedet, dog saaledes, at Danskerne her har de samme Rettigheder som Tyskerne, hvor disse er i Minoritet.
En Forandring skal kun kunne finde Sted i Tilfælde af Vakance i Embedet, og højst hvert 5. Aar og kun, saafremt den tidligere Minoritet i mindst 3 Aar har udgjort 3/5 Majoritet.
Højmessen skifter mellem den tyske og danske Menighed i Overensstemmelse med Styrkeforholdet.
Saafremt Flensborg ogsaa skulde blive indlemmet i Danmark, bør de tyske Menigheder beholde deres Rettigheder og den danske Menighed organiseres ved egne Midler.
2 — Hvor Tyskerne ikke maatte have Majoritet, danner de Tyskere, der tilhører forskellige Menigheder, men har maattet slutte sig sammen, en »Diaspora-Menighed«, der ansætter en Præst. Denne har Ret til at foretage alle Embedshandlinger overfor de indskrevne Medlemmer af sin Menighed og disses Slægtninge. Menighedsmedlemmerne er beføjede til at benytte Kirken, Kirkegaarden saavel som forhaandenværende Menighedshus og Konfirmandsal i Menigheden, hvor de bor, til Gudstjenester og Embedshandlinger, alt under de samme Betingelser som Medlemmerne af den danske Menighed. Organist, Degn, Kirketjener o. s. v. bør medvirke herved i samme Omfang som ved de tilsvarende Fester i den danske Menighed (jfr. Lov om Valgmenigheder henholdsvis Sognebaandsløsning).
3 — En fælles Administration af Præsteembederne i Henhold til 1 og 2 er tilladt.
3 — Administration.
Kun indskrevne Medlemmer, der er fyldt 25 Aar, har Medbestemmelsesret.
De enkelte Menigheder administrerer deres egne Anliggender i Overensstemmelse med de danske Love om Menighedsraad og Kirkers Bestyrelse.
Fællesanliggender administreres ved en Synode, til hvilken hver organiseret Menighed — ogsaa Diaspora-Menighed — delegerer deres fast ansatte Præster og det dobbelte Antal Lægmænd. Lægmændene vælges ved hemmeligt, direkte Valg af alle indskrevne Menighedsmedlemmer.
De fast ansatte Præster vælger af deres Midte en Præst, der udøver Stiftsprovstens Funktioner.
Denne samt et af en Præst og 5 Lægmænd bestaaende Synodeudvalg er den højeste Administrationsmyndighed for alle den tysk-evangeliske Kirkes indre Anliggender.
Saafremt Omraader med en kompakt tysk Befolkning (2. Zone) maatte blive afstaaet, faar dette sidste Stykke følgende mere omfattende Ordlyd:
»Højeste Administrationsmyndighed for alle den tysk-evangeliske Kirkes indre Anliggender i det tysk-folkelige Samfunds Omraade er Synodeudvalget, sammensat af en Biskop (Formand), Stiftsprovsten, 3 Præster og 10 Lægmænd. Præsterne og Lægmændene vælges af Synoden; Stiftsprovsten udnævnes af Biskoppen blandt 3 Præster, der er foreslaaet af Udvalgets øvrige Medlemmer; Biskoppen udnævnes derimod af Kongen blandt 3 Præster, der er foreslaaede af Synodeudvalget. Ved den første Udnævnelse træder i Stedet for Synodeudvalget en Forsamling af alle Præster indenfor den evangelisk-protestantiske Kirke. Biskoppen har Sæde i Flensborg.«
Udadtil, i Særdeleshed i Forholdet til den øvrige danske Folkekirke, er Stitfsprovsten (eller i Tilfælde af, at Tilføjelse til sidste Stykke foretages:
Biskoppen) den evangelisk-tyske Kirkes eneste Repræsentant med de danske Biskoppers Rettigheder og Pligter. Dog kan Ministeren kun efter Samraad med Synodeudvalget give Udførelsesbestemmelser vedrørende disse Grundsætninger eller andre Anordninger. Ministeren kan ikke udstede Anordninger, mod hvilke Synoden nedlægger Veto med 5/6 Majoritet. Hvor tyske og danske Menigheder i Fællesskab tilvejebringer Midlerne til de kirkelige Udgifter, sammensættes den Korporation, der vælges i Administrationsøjemed (Lov om Kirkers Bestyrelse), i Forhold til Menighedernes Medlemstal,
dog saaledes, at Mindretallet skal have mindst 1 Plads. Saafremt det er nødvendigt at oprette Provstier, vælges Provsten af Provstiets Præster, og Valget stadfæstes af Stiftsprovsten, henholdsvis Biskoppen.
4 — Tilvejebringelse af Pengemidler.
De Præster (Sognepræster, residerende Kapellaner), der er ansatte i faste Embeder, har, Embedets Indtægter indbefattet, alle Rettigheder, som ved Lov maatte blive indrømmet den danske Folkekirke.
I alle Menigheder, hvor Tyskerne ikke bygger Kirke, anlægger egen Kirkegaard eller ansætter egne Kirkeembedsmænd, bidrager de til Udgifter i saa Henseende ligesom de danske Menighedsmedlemmer.
I de under B, II, 2, b, 1 og 2 nævnte Menigheder er de tyske Menighedsmedlemmer,
der har erklæret deres Tilslutning til en saadan Menighed, i den Menighed, hvor de har Bopæl, fritagne for at betale Gebyrer til Præsten som Accidenser, Offer og Tiende.
For øvrigt udreder den tyske Menighed sine egne Udgifter, og de enkelte Menigheder og Synoder har Ret til at udskrive Skatter.
Den danske Statsregering skal en Gang for alle give sin Tilslutning til, at den tyske Menighed modtager Tilskud fra tyske Regeringer, Kirkekorporationer, Sammenslutninger, Privatpersoner og Kasser.
Saafremt den danske Stat maatte yde Tilskud til den danske Folkekirke, faar den evangelisk-tyske Kirke Andel heri i Forhold til Medlemsantal og Skatteevne.
5 — Embedsbesættelse og Præsternes Uddannelse.
Alle Præsteembeder besættes i Regelen ved Menighedsvalg. Præsentationen sker ved Menighedskirkeraadet med Tilslutning fra Ministeren (eller under Forudsætning af Tilføjelsen til 3, 3. Stykke, med Biskoppens Tilslutning)
Forudsætning for, at en Mand kan blive valgt til tysk Præst, er, at han har bestaaet den foreskrevne Eksamen, besøgt et tysk Universitet i mindst to Aar og i et Aar har været Vikar ved en Kirkemenighed i Tyskland.
(Supplement i Henhold til 3, 3. Stykke: I Stedet for »i et Aar — Tyskland « træder: »og i et Aar besøgt et Præsteseminarium, der af den evangelisk-tyske Kirke oprettes i Flensborg«).
Det er ogsaa tilladt at tilkalde ordinerede Præster fra Tyskland; dette kan kun forbydes af Ministeren, naar der foreligger aabenbare Kendsgerninger, som giver Anledning til at tvivle om den paagældendes Loyalitet.
Dansk Indfødsret kan ogsaa kun nægtes af denne Grund, ligesom Adgangen til at opnaa denne skal gøres let for ham.
En Præst maa kun afskediges i Elenhold til tilsvarende Anvendelse af Disciplinærretten for danske Præster.
6 -—- Konfirmationsundervisningen.
Børn, der besøger tyske Skoler, faar ogsaa tysk Konfirmationsundervisning.
Børn, der paa Landet kun kunde besøge danske Skoler (jfr. III, 7, c), kan ligeledes stille Krav om at deltage i den tyske Konfirmandundervisning, henholdsvis konfirmeres paa tysk. Den tyske Kirke vil herom træffe nærmere Bestemmelser.
For saa vidt det er paakrævet, at der gives Dispensation fra Skoleundervisningen, skal denne gives.
7 — Slutningsbestemmelser.
Disse Grundsætninger for den folkelige Selvbestemmelsesret paa det kirkelige Omraade skal ogsaa bevares ved en eventuel Adskillelse af Kirke og Stat i Danmark, saaledes at
a) den tyske Kirke ikke maa staa daarligere end den danske
b) en folkelig Sammenslutning til en fri tysk Kirke paa ingen Maade maa forhindres.
III. Skole
1 — Ethvert Barn indenfor det tysk-folkelige Samfund har Krav paa tysk Opdragelse.
2 — Den tyske Opdragelse sikres ved et veludviklet Skolevæsen. Samfundets Skoler har samme Egenskab som offentlige Skoler og de Rettigheder, saadanne Skoler har.
3 — Skoleforholdenes Organisation paahviler det tysk-folkelige Samfund, der i egne Skoleanliggender repræsenteres ved et Skoleraad (»Schulrat«),
4 — Skoleraadet bestaar for 1/3 af Lærere, der vælges af Lærerne, for 2/3 af Repræsentanter for Skoleforstanderskaberne, som vælges af de enkelte Skoledistrikter, der bliver dannet. Som Formand i Skoleraadet fungerer en Lærer, der vælges af Skoleraadet. Valget stadfæstes af Ministeren.
Denne Myndighed skal indordnes i den danske Administration, saaledes at den danske Stats Tilsynsret bevares, og at en stadig Forbindelse mellem Skoleraad og Ministerium sikres.
5 — Skoleraadet administrerer alle Skolevæsenets Midler, sørger for Tilvejebringelse af »frie Kulturmidler«, Oprettelse af Skoler samt Affattelse af Undervisningsplaner og bestrider kort sagt alle Opgaver, der ligger indenfor Skolevæsenet.
Til Leder af Skolevæsenet vælger Skoleraadet — med Tilslutning af Ministeren — en Person, til hvilken samtidig Forretningsførelsen for Skoleraadet overdrages.
6 — Det tyske Skolevæsen organiseres i Overensstemmelse med »Enhedsskole«-Tanken (»Einheitsschule«).
7 — Den danske Regering skal i dette Øjemed yde følgende:
a — til det tysk-folkelige Samfund bør der straks ved dets Organisation anvises Skoler. Naar nye Skoler oprettes, skal der ydes dem Tilskud, saaledes som der under lige Forhold ydes danske Skoler.
b — Hvor mindst 36 Børn, ogsaa fra forskellige Kommuner, samler sig om en rent tysk Enkeltklasse-Skole, skal det erkendes, at denne er tiltrængt, og det saa længe, indtil Tallet i 3 paa hinanden følgende Aar synker under 20.
c — Børn af det tysk-folkelige Samfund, som paa Grund af deres Boligs isolerede Beliggenhed ikke kan besøge egne Skoler, indtræder i de stedlige danske Skoler, men fritages for Religionsundervisningen og faar een Dag ugentlig fri for at deltage i den tyske Særundervisning. Denne Undervisning meddeles af Vandrelærere eller andre dertil egnede Kræfter.
d — Skoleraadet bestemmer, hvilke og hvor mange højere Skoler der udkræves.
e — Til Tilvejebringelse af Midler til det tyske Skolevæsen erholder Skoleraadet Andel i den danske Stats Tilskud til Skolevæsenet i Forhold til det tysk-folkelige Samfunds Talrighed og Skatteevne.
f — Skoleraadet skal i Overensstemmelse med Undervisningsministeren fastsætte Reglerne for Lærerkræfternes faglige Uddannelse. Denne skal foregaa paa tyske Læreanstalter, og disse Anstalter maa tilhøre enten det tyske Rige eller det tysk-folkelige Samfund. Lærerne maa høre til det tysk-folkelige Samfund. Ogsaa Rigstyske kan kaldes til Lærere ved Læreanstalterne paa de under B, II, 5, 4. Stykke, fastsatte Betingelser.
g — Det tysk-folkelige Samfund har Ret til at vælge og ansætte sine Lærerkræfter efter Principer, som det selv danner.
h —- Indretning af enhver Art Privatskole for den endnu ikke skolepligtige, den skolepligtige Alder og derudover med Henblik paa baade faglig og Almendannelse er principielt tilladt. Privatskolerne nyder alle Begunstigelser, der tilkommer saadanne Skoler efter dansk Ret.
i — Tilskud til det tyske Skolevæsen fra privat Side eller ved Rigsforanstaltning kan ikke afvises.
IV. Slutningskrav
1 — Der skal ydes den danske Minoritet, som forbliver paa det tyske Højhedsomraade, de samme Rettigheder, som i ovenstaaende Grundsætninger bringes i Forslag for det tysk-folkelige Samfund.
2 — Til at træffe Afgørelse i Anledning af Besværinger fra nationale Minoriteter paa begge Sider af Grænsen med Hensyn til Anvendelsen af ovenstaaende Grundsætninger skal dannes en Voldgiftskommission. Den bestaar af 7 Medlemmer, nemlig 2 Repræsentanter fra hvert af de nationale Mindretal, 1 Repræsentant fra hver af de paagældende Regeringer og en Opmand fra en skandinavisk Stat.
Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.