Johannes Ankersen fra Flensborg havde meldt sig frivilligt i august 1914 og var blevet tildelt Füsilier-Regiment Nr. 86. I 1915 var han blevet forfremmet til løjtnant og kommanderet til Infanterie-Regiment nr. 63, der juni 1916 lå ved Somme.

Så var vi altså igen i Tyskland, i den kære hjemstavn. Blot en skam, at tiden går så hurtigt, 14 dage er hurtigt omme. Denne gang skulle det dog gå anderledes. Hjemme havde vi den 24. juni fejret fars fødselsdag til langt ud på den lyse morgen, og jeg lå om morgenen den 25 i den skønneste søvn, da mor vækkede mig og overrakte et just ankommet telegram med befaling om øjeblikkeligt at vende tilbage til regimentet. Nå, det var værre historie, men alle eder hjalp intet, så allerede henimod 11 sad jeg i et tog og kørte mod vest igen. Hvad mon der var sket? Aviserne som anskaffedes undervejs gav svaret: i hærens beretning stod, at vores modstander ved Somme beskød vores linje med kraftig ild. En fjendtlig offensiv var altså i vente, og vi skulle naturligvis nødvendigvis være med. Forbandede lort. Undervejs traf jeg et par kammerater fra vores regiment. Med toget var i det hele taget næsten kun officerer, der telegrafisk var blevet kaldt tilbage fra orlov.

(Erindringer i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek, oversat fra tysk)