Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86, der i efteråret 1915 kom til området ved Loretto.

Juledag 1915.

Kære bror og svigerinde!
Så kom julen — den anden vi må fejre hernede i Frankrig under kanonernes drøn. Skønt vi her er 3 mil fra fronten, kan vi dog tydelig høre dem; uhyggeligt er det sådan en julenat at høre dem dundre uafladeligt. Det er som om dette „Fred på jord“ kun var ord, der ikke havde noget med virkeligheden at gøre. Præsten sagde også igår aftes, at Jesus jo havde sagt, at han ikke var kommen for at bringe fred, men sværdet. Ja, det er jo også sandt, men ikke i den betydning, som han mente. „Det gjaldt om at have fred i hjertet”, sagde han. „Fred er tilfredshed, og derfor opnår man bedst fred, når man gør sin pligt mod sit fædreland, sine kammerater, dem der hjemme og sig selv, så vilde man blive tilfreds med sig selv, og dermed vilde man få fred i hjertet.” — Ja, dyd og gode gerninger! Intet hørte vi om den store kærlighed, julen åbenbarer, og om det herlige, vi gennem den blev arvinger til. — Det var jo en Bayrer, der talte til landsmænd, — for mig var der ialtfald intet.

Bedre følte jeg mig hjemme, da jeg kom tilbage herover igen og fik fat i kirkebladet (fik nemlig post igår aftes, og der var jo en hel del; de rigtige julepakker og breve har jeg ikke fået endnu). Det finder jeg er udmærket, og man føler rigtig, at dær har man hjemme, kun i denne Kreds vil man være i stand til at leve så rigt og godt, som man gerne vilde efter denne tid. — Alle, der kan være oppe, var samlede ovre i en sal, hvor en præst talte som omtalt, og hvor der var et juletræ tændt, og væggen var prydet med grønt og flag, tyske og bayerske flag, på franske stænger. Tydeligt kunde man kende de blå stænger med den gyldne spids, som sikkert har båret foreningsflag og ikke har drømt om nogensinde at komme til at bære fjendens. — Hver fik en julepakke. I min var der et par strømper, sæbe, et lys og cigaretter.

De fleste gav sig til at spille kort, da de atter kom herover, og der var intet usædvanligt. Kun blev der drukken lidt mere øl. Jeg havde mine bøger, blade, breve og tanker og var i godt selskab — det var juleaften 1915 og forhåbentlig den sidste i felten. De kærligste hilsner og mange juletanker sendes jer af Eders Peter.

Fra Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 113)