Thyge Thygesen var landmandssøn fra Stepping og blev indkaldt sidst i december 1914. I foråret 1915 kom han til fronten og blev tildelt Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 36, der lå ved floden Aisne i Nordfrankrig.

Montecouve d. 24. 6. 1915

Kære Allesammen! Forrige Nat kom vi her til vort kære Montecouve igen. I kan tro vi var glade da vi kom fra 9. Korps – der fik vi Næsen fuld. Det var en lang Marsch (mellem 5-6 Timer) og i Førstningen øsregnede det, men glæden over at komme bort gjorde vist, at vi alle holdt ud. Vi var vaade til Skindet, men efter at have sovet til Kl. 2 om Efterm. var Klæderne tørret på Kroppen. Hvis det havde været hjemme, havde Du jo vist jamret skrækkelig, lille Mor, men man kan virkelig holde meget ud, når man skal – ellers var vi forgaaet for længe siden.

Det var ved Moulin sous Touvent eller Nampcel vi var. Den 16. Juni vil blive en Mærkedag i mit Liv, det var en skrækkelig Dag. De Gamle som har været med hele Tiden, har ikke været i en sådan Ild før, i det mindste ikke hvor der er bleven skudt så godt af Franskm. Men de havde jo haft Graven i deres Besiddelse i over 8 Dage, så de har jo kendt Stillingen og Afstanden helt nøjagtig. I alt har vi 87 Tab deraf nogle og 40 Døde. Efter hvad jeg har erfaret står kun 18 Døde i Tabslisten. Det er jo meget betegnende. Kun dem der er døde lige med det samme er Døde – dem der har levet et Par Minuter og så er døde – ja, de er kun Sårede. – Men det må man vist ikke sige højt!! Ligeledes at Tyskerne skød alle Sårede som lå for ved Graven, er der vist ingen der får at vide – men det er også sandt!

Som sådan en Gru og Rædsel tager på Nerverne, det er ikke til at tro. Først i de sidste Dage er jeg bleven mig selv igen. Den svære Jord gyngede som når man gik på blød Mosebund, af de heftige Eksplosioner. – Det var mest svært Artelleri, vi blev beskudt med. Hvor Geværild lød som når et lille Barn klapper i Hænderne – så døvede var vi. Forskellige tabte både Hørelsen og Mælet. Jeg har meget at takke for, at jeg er bleven så nådig beskærmet!

Vi rykker jo vist ud i “Jægerstillingen” een af Dagene – men der har vi jo gode Dage. Især da vi nu ved hvad Krig er. – Jeg ved ikke om I vil forsøge at få mig hjem i Høsten. Det er jo meget muligt at jeg slet ikke kan få Orlov – og det vil jo vist heller ikke blive let når jeg skal afsted igen. Det skal jo være af Grund på Mangel af Arbejdskraft – hvis I kan faa det igennem, var det jo helt rart – I skal jo vist først til Komune – og Amtsforstanderen så til Landråden og derfra til Ersatz Kommissionen. Men det må I jo kunne få Besked om derhjemme. Hvorledes har Lorentsen og de andre fået Orlov! Nu kan I jo see – får jeg det ikke er det jo ikke videre!

Det seer jo vist sørgelig ud på Markerne, kære Far. Har I virkelig også Ungkvæget i Tøjre? Gid da bare I snart måtte få regn. Hvorledes står Roerne? Har I dem snart tyndede? Det var da godt at I fik Karlen. Lad ham være som han vil, Hovedsagen er da at han kan bestille noget!

– I Formiddags var den kommanderende General her og har holdt en mere larmende som hjertelig Tale til os for hvor “udmærkede Holdning under Kanonaden” – jo det er Takken hvorfor vi må ofre både Liv og Lemmer! – Vil Du ikke sende mig et Par Fodlapper, lille Mor, for at spare på Strømperne. Her hvor der er så varmt kan man meget godt bruge dem uden Strømper.

Nu de kærligste Hilsener til Eder Alle Eders Thyge.

Niels Platz er også i god Behold endnu!

(Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her)