H.P. Hanssen refererede i et Brev til Vælgerforeningens Bestyrelse, dateret København. 25. Febr. 1919, Forhandlingerne dagen før om Afsendelse af en Delegation til Fredskonferencen:
Et Par Ord om den foreliggende Situation. Efter Ankomsten hertil blev vi — Kloppenborg Skrumsager, Nis Nissen, Andr. Grau og jeg — tilsagt til et forberedende Møde i Udenrigsministeriet 24. Febr. Kl. 2 Eftm.
I dette Møde deltog: Ministrene P. Munch, Ove Rode og Edvard Brandes. Folketingsmændene Alexander Foss, J. C. Christensen og Bramsnæs, som sammen med Forsvarsminister P. Munch er valgte til Medlemmer af den danske Delegation. Endvidere Etatsraad H. N. Andersen og Etatsraad Glückstadt, som er attacherede Delegationen som særlig Sagkyndige, den sidste i financielle Spørgsmaal, og Departementscheferne Clan og Kruse i Udenrigsministeriet. Udenrigsminister Scavenius og Folketingsmand Neergaard var begge paa Grund af Sygdom forhindrede i at være til Stede.
Forhandlingerne indlededes med, at Munch, Alex. Foss, J. C. Christensen og Etatsraad Andersen meget bestemt betonede Nødvendigheden af, at hele Delegationen, vi fire Sønderjyder indbefattede, optraadte sluttede og enige overfor Fredskonferencen. Forsvarsminister Munch, som førte Forsædet, rettede derefter det Spørgsmaal til Deltagerne, om de alle var enige om at arbejde for Grænsespørgsmaalets Løsning paa Grundlag af Folkenes Selvbestemmelsesret i Overensstemmelse med Vælgerforeningens Resolutioner. Dette Spørgsmaal besvarede alle Deltagerne, ogsaa vi fire Sønderjyder, uden Diskussion med et bestemt ja.
Forsvarsministeren betonede derefter paa Regeringens Vegne Nødvendigheden af, at der opstilledes ensartede Afstemningsregler for begge Afstemningsomraader. Dette hævdedes om muligt endnu skarpere af Alexander Foss, Etatsraad H. N. Andersen og J. C. Christensen. Den sidstnævnte konstaterede, at den danske Rigsdag, som det paany var blevet konstateret paa et Møde, som Delegationen for nogle Dage siden havde afholdt med Regeringen efter forudgaaende Partimøder, stod helt enig og sluttet i det slesvigske Spørgsmaal, og at et eventuelt Ministerskifte ikke vilde medføre en Ændring heri. De opfordrede derefter os til at præcisere vort Standpunkt til Kravet om ensartede Afstemningsregler for begge Afstemningsomraader.
Jeg henviste til Udenrigsministeriets Skrivelse til mig af 18. Febr., som jeg først modtog 21. Febr. Umiddelbart efter at jeg havde modtaget den, sammenkaldte jeg telefonisk Vælgerforeningens Bestyrelse og Hr. E. Christiansen, Flensborg, hvem jeg d. 22. Form. forelagde Skrivelsen, umiddelbart før jeg maatte afrejse hertil. Vi havde konstateret, at Bestyrelsen ikke formelt var berettiget til at ændre de af Fællesmøderne vedtagne Beslutninger vedrørende Afstemningsreglerne af 17. November og 8. Februar, men var derefter bleven enige om, at vi kunde anbefale et Forslag, som P. Grau eller Christiansen antagelig vil kunne forelægge Foreningen. Paa dette Grundlag haabede jeg, at der vilde kunne opnaas Enighed om ensartede Afstemningsregler. Der fulgte en længere Forhandling. Kloppenborg erklærede bestemt og fastholdt energisk, at han ikke kunde tiltræde dette Forslag. Den danske Delegation var paa et forudgaaende Møde bleven enig om, at alle i Slesvig fødte skulde have Stemmeret uden at være bunden til en Tidsfrist. Og Hr. Bramsnæs, kraftig støttet af Regeringen, udtalte de største Betænkeligheder ved at gaa med til at ombytte 10 Aars Fristen i Afstemningsreglerne fra d. 17. Novbr. med 19 Aars Fristen i Reglerne af 8. Febr.
Fra alle Sider indenfor den danske Delegation betonede man stærkt Nødvendigheden af, at der tilvejebragtes Enighed indenfor den sønderjydske Delegation, da Rejsen i modsat Fald maatte opgives. Dette Standpunkt hævdedes især meget bestemt af Etatsraad H. N. Andersen og Alexander Foss, som har rige Erfaringer med Hensyn til Forhandlinger med de Allierede, og da Kloppenborg desuagtet fastholdt sit Standpunkt, foreslog Etatsraad Andersen efter 3 Timers Forhandling, at Mødet skulde afbrydes, for at vi fire Sønderjyder først kunde søge at blive enige om et Forslag, som den danske Delegation kunde tiltræde. Hvis dette ikke lykkedes inden d. 25. Kl. 10 Formiddag, maatte Rejsen opgives, og Følgen deraf kunde blive meget skæbnesvanger, idet vi saa vilde kunne faa en Grænse sat efter Ententens og ikke Danmarks Interesser, betonede Etatsraaden.
Udsættelsen vedtoges, og vi afholdt derefter et Særmøde. Andreas Grau havde allerede under de første Forhandlinger erklæret, at han sluttede sig til det af Simonsen, P. Grau, Christiansen og mig affattede Mæglingsforslag.
Vi havde derefter en kort Forhandling, som forløb resultatløs. Andr. Grau foreslog derefter Kl. 6 at udsætte Mødet til Kl. 9½ for at gjøre endnu et Forsøg, inden vi meddelte den danske Delegation Resultatet af vore Forhandlinger. Da vi atter traadte sammen Kl. 9½, erklærede Kloppenborg sig imidlertid ogsaa villig til at tiltræde det nævnte Forslag, da der efter den danske Delegations Udtalelse ellers maatte regnes bestemt med, at Rejsen maatte opgives.
Vi blev saa enige om sluttelig at sætte alt ind paa at overvinde den danske Delegations Modstand imod 19 Aars Fristen, som jeg tilbød at motivere med en Henvisning til Køllerpolitikens Kulmination med Masseudvisninger og derpaa følgende Indvandring og Kolonisationspolitik. Det var os imidlertid klart, at vi, hvis Enighed skulde opnaas, maatte gjøre en Indrømmelse med Hensyn til Fødsel indenfor de 5 nordslesvigske Amter i Stedet for nordfor Afstemningslinjen som Betingelse for Stemmeret. For dette Forslag kunde vi haabe at vinde Støtte hos Alexander Foss og J. C. Christensen imod Regeringen og Bramsnæs. Dette slog ogsaa til. Paa Mødet i Formiddags Kl. 10 opnaaedes der derefter fuld Enighed indenfor den samlede Delegation, idet Regeringen og Socialdemokraterne opgav deres Modstand og tiltraadte Forslaget.
Afstemningsreglerne bliver derefter foreslaaede for hele Afstemningsomraadet (Nordslesvig, Flensborg og Mellemslesvig) som i det af Simonsen, Grau, Christiansen og mig affattede Mæglingsforslag med Tilføjelse af den Sætning i Novemberreglerne, at de af de tidligere Magthavere udviste ogsaa har Stemmeret, og at alle over 20 Aar gamle Mænd og Kvinder, som er født i Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Flensborg og Tønder Amter, har Stemmeret.
For Nordslesvig betyder det, at alle Smaaembedsmænd, som er født i Flensborg By og Amt og den sydlige Del af Tønder Amt faar Stemmeret, men at 10 Aars Fristen til Gengæld bliver en 19 Aars Frist.
Den samlede Delegation vil nu enig og sluttet sætte alt ind paa at faa disse Afstemningsregler godkjendt af de Allierede. Det er af overordentlig stor Værdi, at Etatsraad Andersen gaar med, og alt tyder paa, at han vil blive den egentlige Fører.
Vi rejser med ”Fionia” uden om Skagen, vistnok til Havre, og haaber at være i Paris Mandag Morgen. Forhandlingerne vil antagelig skride hurtigt fremad. Etatsraad Andersen mener, at Præliminærfred en kan ventes sluttet om kring ved den 1. April, og at vi derefter vil kunne faa Landet rømmet af tyske Tropper og allierede Krigsskibe stationeret i vore Havne.
Dette i al Hast til Orientering. Meddelelserne er fortrolige og maa ikke benyttes i Pressen. Dette maa bestemt fastholdes . Jeg har skyndt mig med at nedskrive dette, da jeg kan faa Brevet sikkert afsted med Red. Lebeck.
Brevet slutter med følgende 2 Efterskrifter: Fra Paris vil vi ikke kunne skrive paa Grund af Censuren. Etatsraad Andersen mener, at vi kan være tilbage omkring ved 20. Marts.
Ovenstaaende Beretning godkendes af mig i alle Enkeltheder.
Nis Chr. Nissen
Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.