23. marts 1916. Faldne, sårede, savnede

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Gårdejer Jes Thomsen fra Kokhave ved Ladegårdsskov er ifølge ”Flensborg Avis” faldet ved et stormangreb på den vestlige krigsskueplads. At dette budskab virkede meget tungt på hans unge kone, der allerede for nogen tid siden på samme krigsskueplads har mistet en kær bror, siger sig selv. Hun står nu ene tilbage med to små faderløse børn. For Jes Thomsens gamle forældre er dette sorgens budskab næsten overvældende. De måtte sende tre sønner med i krigen. Den yngste søn er død på et lazaret i Rusland for et halvt års tid siden; den tredje søn har været savnet siden kampene ved Moulin, og det har hidtil været umuligt at få efterretning fra ham. For et par år siden har de mistet en voksen datter på 25 år. Den unge Jes Thomsen var meget afholdt af sine nærmeste omgivelser. Hans minde vil derfor leve længe blandt os.

Carl Enghoff i Avnbøl i Sundeved har modtaget budskab om, at hans eneste søn for nogle dage siden er faldet ved Verdun.

Peter Bindeballe i Jels Troldkær er den 11. marts død på et feltlazaret i Douai.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *