Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i foråret 1916 befandt sig ved Montigny.

Den 23. maj 1916

Kære forældre!
Jeg har det godt fremdeles; men jeg tror, det varer ikke ret længe mere med opholdet her. Det er vel også snart på tide, når jeg skulde nå at komme med igen inden freden; jeg synes ikke, den kan være så fjern mere.

 Her er der den rene sommer, der er så dejligt rundt omkring; en fuglesang uden lige. Lifligt fløjter Vælsklands nattergale. Galliens hane vækker kampens mod… Her er ikke Vælskland endnu; landet gør et nordisk indtryk. Men det har alligevel sit særpræg, som man ikke sådan kan gøre rede for.

Landet lider endnu tilsyneladende voldsomt under herre-mandsvæsenet og forpagtersystemet. Men franskmændene synes storartet at finde sig i sådanne illusioner; de er meget smidige og forstår snart at indordne sig under forholdene, som de byder sig. Det er i hvert fald det almindelige indtryk; men jeg er kommen til det resultat eller den formodning, at de er store skuespillere, der kun viser overfladen af deres væsen.

Jeg sendte jer forleden en meget smuk tegning til en ny gruppering af aftægtet. Jeg skal nok selv komme med til efteråret og hjælpe til med anlægget af haven. 

Der er vist falden en stor mængde nordslesvigere igen i den sidste tid; det er sørgeligt. Det vil komme til at føles betydeligt efter krigen. Hvor vil der ikke savnes mange kendte ansigter, og slutningen er jo langt fra enden, hvad ofrene angår; de sidste krigsuger vil blive ualmindelig blodige.

Nu er det sent, og én har sat sig lige bag mig med en harmonika, derfor vil jeg slutte med en bunke hilsner til jer alle sammen.

Jeres hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.