22. juni 1919. Skal de solgte statsejendomme i Nordslesvig bruges som tyske støttepunkter efter afståelsen?

Den danske gesandt i Paris Bernhoft til Fredskommissionen om Salg af preussiske Statsejendomme

Den danske Gesandt gjorde opmærksom paa, at den tyske Regering siden Oktober Maaned 1918 meget vel havde vidst, at en Del af det slesvigske Territorium vilde gaa tabt for det ved Freden med de sejrrige all. og assoc. Magter, og at den tyske Regering derfor ikke frit kunde raade over de Statsejendomme, der findes paa det
nævnte Landomraade. Den danske Gesandt gjorde yderligere gældende, at fra det Øjeblik (7. Maj), den tyske Regering var blevet bekendt med Traktatens Artikel 256, paahvilede der den juridisk Forpligtelse til ikke at disponere over Statsejendommene. Ikke desto mindre havde den tyske Regering i Begyndelsen af Juni til et tysk Konsortium solgt Marine-Etablissementerne ved Sønderborg, og der var Grund til at tro, at de vilde blive anvendt til Skibsværfter.

Herefter citeres, anf. Sted, Notens Tekst saaledes:

Tyskerne sigter paa et dobbelt Maal: dels at genopbygge deres Handelsflaade paa neutral Grund for derved at undgaa Forpligtelsen til at bygge Skibe for de Allierede, og dels at bevare tyske Interesser og en tysk Arbejderbefolkning i Slesvig. Navigationsskolen i Aabenraa er af den preussiske Regering overdraget et tysk Konsortium, og det samme er sket med Gymnasierne i Haderslev og Sønderborg. I disse sidste Tilfælde drejer det sig ikke om økonomiske, men om politiske Interesser, nemlig Opretholdelsen af Støttepunkter for Tyskheden. Paa denne Maade vilde de smaa tyske Mindretal komme i Besiddelse af fuldt færdige Skoler, medens den danske Regering vilde blive nødt til at bygge nye Skoler til den i langt overvejende Grad danske Befolknings Børn.

I Haderslev har Tyskerne søgt at sælge Kasernen til en Berliner, men Byraadets danske Gruppe har indtil nu kunnet hindre, at Sagen blev afgjort. I Følge Efterretninger, vi har Grund til at anse for rigtige, er flere Stats-Domæner afstaaet til tyske Forpagtere eller tyske Landmænd, ligeledes i den Hensigt at bevare Arnesteder for Tyskheden.

Saafremt Deres Excellence deler den Opfattelse, der almindelig gøres gældende i Danmark, nemlig at disse Salg eller Afstaaelser ikke er gyldige, tillader jeg mig at bede Dem tage under Overvejelse, om det ikke vilde være den høje Konference muligt at træffe Foranstaltninger, hvorved de kan blive erklæret ugyldige.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *