22. februar 1918. Ugens kampe fra The Great War

Youtube-kanalen The Great War bringer hver uge en oversigt over den forgangne uges kampe i Første Verdenskrig. Vært er historikeren Indiana Neidell.

Denne gang handler det derfor navnlig om den tyske offensiv “Operation Faustschlag” på Østfronten, som blev iværksat for at lægge pres på de nølende bolsjevikkiske forhandlere. Tyskerne rykker over 200 kilometer frem over en bred front, uden at møde ret megen modstand. Samtidig strammer tyskerne de i forvejen meget hårde fredsbetingelser. Også i Kaukasus må russiske og armenske styrke vige for en tyrkisk fremrykning.

På Vestfronten skrider planlægningen af den store tyske forårsoffensiv “Operation Michael” frem. Briterne får efter måneders interne stridigheder ny generalstabschef: Sir Henry Wilson. I Palæstina indtager britiske tropper Jericho. Tyske tropper støtter den finske kamp for selvstændighed under general Mannerheim.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *