22. april 1919. “Vi anser Slesvig-Holsten for en uløselig del af den stortyske republik”

Slesvig-holstenske Repræsentanter om Afstemningen
De 16 slesv.-holst. Repræsentanter i den preussiske og tyske Nationalforsamling vedtog 22. April 1919 i Neumünster følgende Erklæring:

Vi ser i Slesvig-Holsten en uløselig Bestanddel af den stor-tyske Republik.

Vi anerkender Wilsons 14 Punkter og understøtter Rigsregeringen i Kampen for deres Gennemførelse. Vi afviser enhver Voldspolitik, der krænker de Wilson’ske Grundsætninger. Skulde Fredstraktaten paatvinge os en Afstemning i vort eget Land, saa forlanger vi af enhver Forandring af Statsgrænsen, at

1 . der finder en kommunevis Afstemning Sted af alle Mænd og Kvinder over 20 Aar, alle Krigsfanger i hele det paagældende Omraade medregnet,

2. kun saadanne Kommuner medregnes som stemmende for Afstaaelsen, i hvilke 2/3 af de valgberettigede har stemt for en Afstaaelse,

3. der paa begge Sider af Grænsen under gensidig Opregning af Enklaver og størst mulig Skaansel af økonomiske Forbindelser bliver lige store nationale Mindretal tilbage, og Beskyttelsen af de nationale Mindretal ogsaa sikres efter Afstemningen. I Særdeleshed skal Sprog, Skole, Kirke og nedarvet
Kultur overalt komme til deres Ret,

4. der til uhindret Gennemførelse af en virkelig fri Afstemning indsættes en paritetisk for Nordslesvigs Vedkommende tysk-dansk Kommission med en svensk Opmand, og at der ikke finder nogen fremmed Besættelse af Landet Sted,

5. Afstemningen i Bern-Beslutningernes Aand først foretages, naar efter Fredens Indtræden Virkningerne af Sulteblokaden er ophævede. Vi forlanger, at der for Slesvig-Holstens Vedkommende tilsikres alle truede Byer og Landskaber den størst mulige økonomiske Støtte, og at dette Tilsagn straks omsættes i Gerning. Vi forlanger endelig, at vort Lands gamle Friheder i Forvaltning og Kultur sikres og med Landets Tilslutning udbygges paany efter demokratiske Grundsætninger for en saa vidt som muligt gaaende Selvforvaltning.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *