Beslaglæggelse og Salg af tyske Undersaatters Ejendom
Versailles-Traktatens Art. 297 bestemte, at de tyske Undersaatter, som ved Traktatens Udførelse blev Statsborgere i et af de allierede og associerede Lande, skulde fritages for alle Bestemmelser vedr. Beslaglæggelse og Salg af tyske Undersaatters Ejendomme. Da nu imidlertid de Slesvigere, der vilde blive danske Undersaatter, ikke kom til at tilhøre et af de »allierede og associerede« Lande, kunde de ikke paakalde Art. 297, og hvis deres Ejendom var beslaglagt og skulde sælges, vilde de komme i en vanskelig Situation.
Den danske Gesandt henledte 24. Okt. 1919 Fredskonf.s Opmærksomhed paa denne Sag, som derefter blev forelagt dels Juristernes Komm., dels den økonomiske Komm. til Betænkning. Juristerne foreslog Øverste Raad at svare den danske Gesandt, at
vel forbeholdt de all. og ass. Hovedmagter sig Retten til at sekvestrere 255 Slesvigernes Ejendomme af al Art, inden Folkeafstemningen havde fundet Sted, men at de paa den anden Side ikke agtede inden dette Tidspunkt at benytte sig af denne Ret — og efter Folkeafstemningen vilde de overhovedet ikke anvende den.
Den økonomiske Komm. ønskede ikke at gaa saa vidt som Juristerne, idet navnlig de britiske Delegerede gjorde gældende, at
medens Frankrig hidtil kun havde sekvestreret, havde England allerede likvideret tyske Undersaatters Ejendom, og dette kunde nu ikke længere gøres om.
Sagen blev behandlet i Øverste Raads Møde 21. Nov. 1919, ved hvilken Lejlighed Direktør i det franske Handelsministerium, Serruys, paa økon. Komm.s Vegne hævdede, at der vilde være »store Ulæmper forbundne med at fremsætte en fælles Udtalelse fra de Allieredes Side«, medens det franske Udenrigsmin.s juridiske Raadgiver, Fromageot, paa Juristernes Vegne udtalte, at de havde anlagt rent praktiske Synspunkter, og at det »navnlig har ligget os paa Sinde at raade Bod paa den vanskelige Stilling, hvori Slesvigerne befinder sig«.
Det ses ikke af Fremstillingen A. T. 1, S. 430— 31, at Øverste Raad traf nogen Beslutning i Sagen, som da ogsaa i Virkeligheden kun frembød teoretisk Interesse.
__________
Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.