Antoni Outzen lå i sommeren 1918 i Flandern.
I Felten, den 16. Juli 1918.
MIN kære — Da jeg i Dag har god Tid, skal du have Brev fra mig. De sidste Dage har jeg været svært optaget. Vi har nu ligget i „Ro“ i ti Dage, det vil sige, hos os er Ro Ekserceren og alle mulige Dumheder.
Jeg er i Morges kommet herned til Stationen, men nu tordner og øsregner det. Man er nu snart vant til at være vaad til Skindet hver Dag. I Eftermiddag skal vi med Toget til Kinoforestilling en Mils Vej herfra. Jeg kan ikke sige, man har nogen Fornøjelse af den Slags Ting, men det er jo Tvang; man skal med.
I Morgen Aften gaar det igen i Stilling i tyve Dage. Det er heller ikke rart at staa paa Vagt i eet væk fra om Aftenen Kl. 10½ til om Morgenen Kl. 5, navnlig ikke, naar det øsregner. Da er det jo ulige bedre hjemme i Køjen.
Du skriver, at det til Vinter bliver lidt koldt i Sovekammeret, men kan du ikke faa en brugt Kakkelovn opspurgt og faa den sat op, saa kan du da altid fyre lidt om Aftenen, dersom jeg ikke kommer hjem til den Tid. Jeg tror det nu næppe, jeg ved ikke, hvor Freden skal komme fra.
Du skriver ogsaa, at du ikke ved, om vi i det hele taget kommer til at bo sammen mere i vort nye Hjem. Man kan ogsaa snart fortvivle, baade vi herude og I derhjemme.
Naar vi ligger her i Hvilestilling, kommer der ved Dag og Nat Flyvereskadrer og smider Bomber ned. Man kan ligge i sin bedste Søvn og blive revet væk. Men man er saa fuldkommen ligegyldig med det hele, og det er jo ikke til at undres over.
Jeg havde i Forgaars Brev fra Ebbe, han har det jo godt. Det er da rart, at han kan holde sig fri, og det lader jo ogsaa til, at Niels ikke kommer direkte til Fronten. Det er ogsaa nok, at en af os skal gaa den Kur igennem.
I Dag er det lige tre Maaneder siden, jeg kom til Kompagniet. Hvad har man maattet gaa igennem, baade paa den ene og paa den anden Maade! Det er lige nok!
Vi er nu kun to tilbage fra det Mandskab, der sammen kom ud til Kompagniet, og af dem, der var med fra Begyndelsen i 1914, er der ogsaa kun to tilbage.
Ja, det er ikke de bedste Billeder, jeg opruller for dig, men som Vejret, saa ogsaa Humøret; det kan være daar- ligt nok somme Tider. Nu maa jeg slutte for denne Gang med Hilsen og Kys til dig og Gutten.
Din Mand. [Antoni Outzen.]
[Faldet den 21. Juli 1918 ved Roulers i Flandern]