Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i efteråret 1915 befandt sig ved Loretto.
Lens den 21. december 1915
Kære for ældre!
Jeg har i aften fået julebrevet. Det kom lidt for tidligt, men det gør jo ikke noget. I går aftes fik jeg også brev fra d. 14., mange tak for begge. Jeg har det godt. Det ser nu ud efter, at jeg bliver her julen over, men det kan jo i og for sig være lige godt. Kun er der den forskel, at vi ved kolonnen bor mere hyggeligt og hjemligt. Ellers farligt er det ikke sådan her. Vi laver for tiden artilleristillinger, så vi arbejder ved dag. Vor arbejdstid falder fra kl. halv otte til kl. 2; resten af døgnet har vi fri. Min andel deri har hidtil været at brække stenene op i en gade – det er også en beskæftigelse, jeg næppe havde drømt mig at skulle til i Frankrig.
I går er min ven Peter Østergård fra Stursbøl kommet usåret på lazaret; han har en dårlig hånd, men det glæder mig for hver god ven, der kan komme uskadt fra skyttegraven.
– Nu har vi snart jul. Det er sandt nok, at julefreden ikke er afhængig af ydre omstændigheder. Vi kan jo være hos hinanden i tankerne. Her tegner det just ikke så godt. Forleden aften var ølsedlen rundt, hvorpå vi kunde bestille, hvor meget øl vi vilde have til juleaften. De fleste bestilte fra ti til tyve liter. Jeg sagde korporalen rent ud, at jeg ikke vilde have en dråbe. Jeg tror nok, jeg går i seng juleaften, og så må de andre støje og larme så
meget, de vil. Sidste år havde vi en langt tungere jul, fordi Ingeborg dengang lige var død. Jeg fik brevet derom lillejuleaften; det lå og ventede mig, da jeg kom hjem fra en lille julefest ved andet komp. Næste morgen tidlig rykkede vi ud i skyttegraven. Jørgen Brag havde allerede vidst det aftenen før, men vilde ikke sige mig det, før jeg selv fik bud hjemmefra. I år må I kunne holde en roligere jul. Da er Jens hjemme, jeg er uden fare, og Christian er endnu ikke ved fronten, men kan måske også være hjemme endnu. Jeg synes, det kønneste vilde være, om Jørgen Eriksen kunde tale juledag ovre i kirken.
Tænk, jeg har fået en julepakke ovre fra kirkebakken, som jeg blev så glad for. Jeg har slet ingen julehilsner fået skrevet til Dotte, og tænk, nu fandt jeg et brev til moster, som ikke er kommet væk endnu. Man bliver så sløset her. Det er nået så vidt, at Niels fra Kloster og jeg trækker lod om, hvem der skal gøre dit og dat. Vi har nu her i nabolaget fået en flink ung karl fra Borupmark, Christian Johansen, lige over for Brådeborg må han bo; han har tjent på Græshøj og hos Jes Philipsen og er kommet både i kirken og forsamlingshuset, men jeg har aldrig set ham før.
– Nu er det sent, og vi skal snart i seng. Jeg har en halv madras, et tæppe og en kappe; det er jo en kold omgang om vinteren, men det får hjælpe sig.
Mange hilsner til jer alle fra eders hengivne
Kresten
Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen