Den 20. juli 1916

Kære forældre!
Jeg har det godt. For fremtiden skriver jeg så vidt muligt dagligt. På march i sydlig retning. Forfærdelig hede. Tordenluft. I går c. 25 km med fuld oppakning. En køn redelighed efter 22 dages søvnløshed. Jeg har aldrig troet, at man var så sejlivet. Men man kan udholde de utroligste strabadser. Den sidste nat, jeg var i stilling, hørte jeg englænderne hakke dybt i jorden under mig. Godt at jeg er kommet væk derfra. Det var ikke hyggeligt.

I massekvarter i en åben lade, men her er da i hvert fald frisk luft, og det er en varm tid. Nu skal I ikke gøre jer alt for mange bekymringer for mit vedkommende. Den tid, der kommer, vil jo nok blive fuld af forhindringer, så man enten ikke kan skrive daglig eller ikke kan afgive post daglig. Og skulde der derfor gå nogle dage hen, uden at der kommer brev, så skal I ikke blive urolige, jeg skal såmænd nok klare mig igennem det også. Og vi er mange gode kammerater sammen, så vi hjælper jo hinanden.

Vi bryder op igen.