Paul Paulsen blev indkaldt i slutningen af 1915 og kom først til at tjene ved Infanterie-Regiment Nr. 85. Efter i oktober 1916 at være blevet såret, blev han i foråret 1917 overført til Infanterie-Regiment Nr. 163.

Kjære Søster!

Vil idag skrive dig et paar Ord. Vi ligger oppe ved Arras i Nærheden af Douai, vo jeg siste Aar va[r] i Larzarettet. Men vi ligger inu i Reserve. Byen heder Estrees. Vi har det her temmelig godt. Vi maa jo skanse og exerzere lidt[,] men det er ikke saa slemt. Det er altid bedre en[d] i Skyttegraven[.] Men det gode faa jo altid saa rask en Ende.

Vi skal vist om et paar Dage her i Stilling og det er ikke saa net. faa du har jo vistnok hørt at det her er et urolig Sted. Der skal ingen Grave være her ude ifor, men kun Granathuller [h]vo[r] Soldaterne maa ligge i[,] men [h]vis Gud vil bevare mig saa kan det see nok saa galt ud. Det er vist ogsaa nok her[, h]vo[r] Broder Martin blev saaret. Her va[r] det ogsaa i denne Egn vi laa si[d]ste Efteraar, blot vi va[r] et temmelig Stykke længere tilforn. Men Tom[m]y har taget et godt Stykke siden den Tid. Da va[r] det jo ogsaa saavidt rolig.

Ja[, h]vis Krigen da snardt havde en Ende[,] at vi ma[a]tte komme godt hjem igjen. Jeg sender Eder idag et Billede med, nu kan i see om i kan kjende mig. Det er ellers ikke bleven saa meget godt[,] men vi har jo heller ingen rigtig Fhotograf som hjemme[.]

Nu en kjærlig Hilsen til eder alle fra Paul

(HBA8033, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)