2. april 1915. Forsigtig! En blindgænger!

Senest ændret den 16. juli 2016 13:48

Foreningen af Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere udgav 1941-1972 en årbog. I DSK’s røde årbøger står mange små, udaterede anekdoter fra krigens tid. Denne er fra DSK-årbogen 1944.

I Krigens første Tid blev Blindgængere, som blev fundne bag Stillingen, omgivet af et solidt Pigtraadshegn, og saa blev der sat et Advarselsskilt op.

To gæve Landstormsmænd, som nu ikke just havde opfundet Krudtet, fik en Dag Ordre til at indhegne en saadan Blindgænger. Ankommet til Stedet, opdagede de imidlertid, at de havde glemt en Hammer til at ramme Pælene i med. De var imidlertid ikke raadvilde. De blev enige om, at Blindgængeren godt kunde bruges til det Stykke Arbejde. Efter at Pælene var rammet ned og Pigtraaden draget, blev Blindgængeren meget forsigtig lagt indenfor Indhegningen, og saa blev der opsat et Skilt: »Vorsicht! Blindgänger!«.

IMG_2011_11_29_5552 Blindgænger Chr Maibøll 1916-08-01
Christian Maibøll med en stor blindgænger i 1916.

DSK-årbøger

 

En tanke om “2. april 1915. Forsigtig! En blindgænger!”

  1. En blindgænger? Granat med en diameter på omkring omkring 40 cm – på tysk side altså afskudt fra de allierede. Jo det kan være rigtigt, det ligner så en granat fra “Granny” engelsk 15 inch howitzer . Churchill fik sendt 8 stk til Frankrig. De var nærmest en fiasko rækkevidde var alt for kort.

    Den rolighed hvormed de to tyskere ligger op og ned af granaten, tyder nærmere på en med afmonteret brændrør eventuelt i en erobret engelsk stilling.

    Forøvrigt hvad er den venstre person? Hans kasket med hvidt bånd og overknappet jakke er ret speciel. Begge har fået jernkorset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *