Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Beslaglægning og optælling af uld
I gaar, den 18. juli, er der udstedt en ny bekendtgørelse om beslaglæggelse og opgørelse af den tyske fåreklipning og ulden i de tyske garverier. Hele uldudbyttet af den tyske fåreklipning beslaglægges og al uld i de tyske garverier(ogsaa ulden paa udenlandske huder), ligemeget om uldene er paa faarene, befinder sig hos faareholderen eller er paa andre steder. Trods beslaglæggelsen er det tilladt at klippe faarene, saafremt det ikke sker tidligere end de foregaaende aar. Ligeledes maa ulden indleveres til vaskning, og selve vaskningen er ogsaa tilladt, saafremt indleveringen til vaskningen sker inden 12 uger efter klipningen. Det er kun tilladt at indlevere ulden til vaskning i fire uldkæmmerier.
Faldne
Gæstgiver Mathias Hansen fra Sønder Hostrup ved Aabenraa er den 11. juli falden ved Verdun.
Gæstgiver Petersen og hustru i Bøgely ved Sandbjerg har faaet meddelelse om, at deres yngste søn, Arthur, er falden ved Verdun. Petersen har tidligere mistet en søn, der tjente i marinen.
Jørgen Fredriksen, søn af lærer Frederiksen i Snogbæk i Sundeved er falden.
Peter Thomsen fra Gammelgaard ved Augustenborg er falden, 29 aar gl. Han efterlader enke og 2 smaa børn.
Nis Lund, søn af R. Lund i Haderslev, er falden, 22,5 aar gl.
Mads Christensen, søn af Ch. Christensen i Skodborgskov, er falden, 30 aar gl.
Saarede
I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Peter Hansen fra Blans og løjtnant Julius Dannappel fra Sønderborg er haardt saarede.
Tjenestekarl Karl Mortensen fra Kolstrup ved Aabenraa er for en uges tid siden kommen paa et lazaret lidende af gasforgiftning.
I fangenskab
I russisk fangenskab er Klaus Loss fra Blans, høker Ravn fra Ullerup og Hans Iversen, søn af afdøde gaardejer Chr. Iversen i Blans.
Savnede
I Galizien savnes: Viggo Hansen fra Ullerup og Peter Petersen Rorn, søn af gæstgiver Rorn.
Handelsmand Jakob Feddersen fra Gramby, der har været med i Frankrig, er savnet.
I russisk fangenskab
Han hedder ikke Klaus Loss, men Klaus Loff.