Manufakturhandler Friedrich Nissen fra Sønderborg blev indkaldt til hæren ved krigens udbrud og deltog i de første måneder i kampene på vestfronten. Her blev han såret, og efter et lazaret ophold kom han i november 1914 til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 64, som lå på østfronten. I juli 1915 deltog han i forsøget på at omringe de russiske tropper i Polen, i sin dagbog noterede han 19. juli:
Natten var rolig med Undtagelse af en Timestid, hvor Infanteriet skød lidt stærkt. Jeg hørte det nok, men da det ikke var lige hos os, drejede jeg mig engang om paa mit Knippe Halm og sov videre. Jeg havde nu en Meddelelse at overbringe Hauptmanden, saa jeg spadserede derhen, dermed gik næsten Eftermiddagen. Jeg gjorde et lille Besøg hos Nissen, som laa i Reserve i Skoven. Fik saa en samtale om derhjemme. Om Natten Kl. 2. blev vi afløst af et andet Regiment og vi marcherede til Landsbyen, hvor vi kom i Quarter i en Stald. Landsbyen heder Saklieczewo og ligger ved Floden Ozyc, en Biflod til Narewfloden.
Vi ligger 12 klm fra Festningen Pultusk. Den skal staa i lys Lue, kan dog ikke see det herfra. Russerne forsøger at bryde igennem. De har faaet flere Kanoner og sætter nu an med frisk Mod – jeg kan dog kun høre Kanonerne brøle, men lige kom en San. Vogn kørende, hvis Fører fortalte, at vi havde temmelig store Tab. I og II Bataillon er rykket ud, vi det III Bataillon ligger dog endnu i Reserve, vi er rigtignok ogsaa paa Turen, da vi i mange Dage har været i første Linie. Nu bliver vore Skyttegrave jo vist haardt beskudt, som Svar paa deres Behandling. Der er ingen Beskrivelse og ingen Phantasie, som kan give nær en rigtig Forestilling af et saadant Bombardement; jeg har nu seet det to Gange. Naar man tænker sig 4-500 Kanoner i løb store og smaa Kaliber rettet mod Skyttegraven og uafbrudt, som ved Praßnycz sende Granater og Schrappneller ned i de fjendlige Skyttegrave, saa kan man forstaa, at Fjendens Nerver ikke kan holde det ud, de maa vige. Naar Bombardementet nu er nær Afslutningen, bliver det endnu stærkere og med den sidste Granat staar den første tyske Soldat i den fjendtlige Skyttegrav, naar Fjenden ikke giver sig, bliver de bearbejdedt med Haandgranater – saa vidt lader Russerne det dog sjelden komme.
De sidste Russere jeg var med til at fange faldt paa Knæerne og kyssede mine Hænder. Der sidder en voldsom Dissiplin i Russerne; naar man tiltaler dem suser Haanden op til Kasketen og de indtager en oprejst mil. Holdning. Herligheden er til Ende. Kl. 9 Aften pludselig Befaling til at rykke ud. Vi gaar først hen til en Landsby – Ziebjelew dog Kl. 12 igen videre i den mørke Nat til en Skov, som endnu ligger 9 klm derfra. Vi lander der ved morgenen Kl. 3.
(Dagbog, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot)