19. februar 1919. De sønderjyske deltagere i fredsdelegationen udpeget

De dansksindede sønderjyders politiske organisation, Den nordslesvigske Vælgerforening, nedsatte et Aktionsudvalg med henblik på afstemningen.

Aktionsudvalgets Møde 19. Febr. 1919 er følgende Referater tilført Protokollen:

Ifølge en fra det danske Udenrigsministerium til Rigsdagsmand H. P. Hanssen rettet Henvendelse om at sende en Delegation til Fredskonferencen i Paris blev det énstemmigt besluttet af afsende følgende Delegerede:

Rigsdagsmand H. P. Hanssen, Landdagsmændene Kloppenborg-Skrumsager og Nis Nissen samt Redaktør Andr. Grau, Sønderborg.

Delegationens Formaal skal være overfor Fredskonferencen at fastslaa, at det danske Folk udelukkende ønsker det slesvigske Spørgsmaal løst paa Selvbestemmelsens Grund i Overensstemmelse med de af Vælgerforeningen for Nordslesvig vedtagne Resolutioner.

Vælgerforeningens Aktionsudvalg forkaster et Forslag fra Red. Ernst Christiansen om Indkaldelse af Tilsynsraadet »for at konstatere en Tilkendegivelse« mod den af det tyske Udvalg foranstaltede Prøveafstemning og en tilsvarende Resolution, foreslaaet af P. Grau om en Protest fra Aktionsudvalget selv herimod, men vedtager, at den danske Presse i Nordslesvig klart og tydeligt skal offentliggøre en Udtalelse om, hvor misvisende en saadan Prøveafstemning er under de herskende Forhold.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *