Asmus Jensen blev indkaldt som soldat i 1911. Han var netop færdig med værnepligten, da krigen kom. I efteråret 1918 befandt han sig i Rumænien. Hans enhed forlod Bukarest den 10. november 1918 og nåede endelig til Ungarn den 11. december. Den 17. december om aftenen gik det med tog nordpå.

Over fyrretyve Mand er der i hver Kreaturvogn med Vaaben, Kister og Oppakning.

Omkring ved Kl. 2 om Natten vaagner vi, da Toget standser En af Kammeraterne kommer løbende og siger, at Togføreren ikke vil køre mere. Han faar saa Hundrede gr. Tobak af hver af os og kører igen.

Lidt længere hen naa Natten holder vi igen — inde i en Skov. Nu er Kullene sluppen op, men vi springer af Toget og forsyner os med Favnestykker, der staar i Stabler i Skoven. Saa kører vi igen.

Men hver Gang, vi kommer til. et Sporskifte, maa et Par af os ud og selv skifte Sporet.

Hen paa Morgenstunden, mens vi holdt mellem to Stationer, stak Togføreren af.

Nu var gode Raad dyre, men da meldte der sig en ganske ung Soldat paa 19-20 Aar og sagde, at han nok kunde køre Toget. Han var fra Køln. Han kørte saa forbi et Par Stationer, men var derefter ikke rigtig klar over, hvad Vej vi skulde.

Saa fik vi paa en Station Anvisning paa en Togfører, og han gik ind paa at køre for os mod at vi gav ham Tusinde Kr.

Paa samme Station var Sporskiftet i Uorden — en Skinne var taget bort, saa vi ikke kunde komme videre.

Med ladte Karabiner truede vi saa Personalet paa Stationen til at bringe det i Orden for os.

Sønderjyske Årbøger 1928