Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). I marts 1915 lå han på Vestfronten ved Lassigny.

Cuy den 17. marts 1915
Kære far og mor!
Tak for pakkerne, smørret og pølserne. Agnete har sendt mig fotografipapir, så nu kan det gå løs; men nu kan I tænke jer, at jeg har været så heldig at få fat i et lille fotografiapparat selv.

Der var nemlig én, som ikke kunde komme rigtig til rette med sit apparat, og så blev han lynende gal i hovedet og vilde være det løs. Jeg har så købt det af ham, for penge har jeg nok af. Nu kan jeg rigtig filme på kraft. Foreløbig har jeg atten plader, men jeg vilde jo gerne have nogle flere tilsendt. Hvis I ved lejlighed kunde få mig nogle film hos Nielsen i Sønderborg, så vilde det glæde mig meget, bare forlang det mærke, som jeg her sender med, helst 24 plader.

Så står der i min andenøverste kommodeskuffe en lille brun Agfaflaske; den må I også gerne sende og så endelig fiksersalt til brug ved fremkaldelsen af plader. Hvis I vil besørge mig alt dette, vil jeg være meget glad.

Her er alt uhyre roligt. Her sidder soldaterne og mundhugges. Nogle gamle soldater sidder og vigter sig med, at de har tjent to år; de er nogle allerhelvedes karle, og vi ersatzreservister mangler jo det væsentlige i opdragelsen. Kammeratskab er der ikke meget af her hos os; den ene har så meget at udsætte på den anden; det er kedeligt, men jeg tager mig det ikke nær på nogen måde. Og på den anden side lader jeg mig heller ikke noget sige; thi er jeg god nok til at sendes herned, så må jeg også være god nok til at behandles som en kriger.

Jørgen Brag er nu bleven afkommanderet til at passe dr. Thomsens bolig i Lassigny. Derved kommer han ikke mere med os til Cuy og heller ikke ud i skyttegraven, og han kan være temmelig sikker på, aldrig mere at komme med i nogen fægtning.

Vi har jo fået dr. Thomsen til læge her hos os, og det er jeg meget glad for. Han holder Nationaltidende og Politiken og er
derfor meget godt underrettet om tilstandene. Her bliver tyskerne nu mere og mere klare over, at krigen vil trække ud til jul. D.v.s. de opgiver håbet om en fuldstændig sejr; men til den tid må jo undervandsbådene have udsultet England, og efter deres mening er det kun England, der stadig holder modet oppe på de andre, som alle er rede til at tage imod fred, hvad øjeblik den tilbydes dem.

Nå, hvordan det går og ikke går, så vil jeg ikke håbe, at det bliver ved til jul. Vi er her allerede meget længere, end vi skøttes om.
Nu en kærlig hilsen fra
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen