Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. I slutningen af marts blev regimentet indsat ved Lens nær Lorette-højen.
Den 17. April tager vi Kvarter i Montigny-en-Gohelle lidt længere tilbage. Vi har Skrivestue i en Estaminet — hvert 5. Hus i Frankrig synes at være en Kro. Officererne bor i et andet Hus, men har ikke megen Glæde af det. Saa længe Slaget staar paa, maa de sidde ude bag Lens i en dyb, natmørk Jordhule.
Derfor skal jeg hver Eftermiddag paa Cykle ud til dem for at faa Underskrifter og modtage Ordrer. Det er ikke hyggeligt, naar Vejene ligger under Ild. Men Øret øves og Instinktet siger, hvilken Granat der er bestemt til een. Den har en særlig Nuance i Knaldet, en lidt afvigende Tone i dens Hylen og Brusen. Jeg mindes smilende, hvorledes jeg en Dag, da jeg saaledes instinktivt følte »min« Granat komme, smed Cyklen til den ene og mig selv til den anden Side, ned bag et Træ. Jeg slap med at blive godt overdænget af Jord, — men hvad kunde Træet vel have hjulpet?