H.P. Hanssen var de danske sønderjyders førende mand. Han repræsenterede Den nordslesvigske Vælgerforening i den tyske rigsdag i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.
Berlin den 16. Oktober 1918.
Da jeg i Dag kom hen i Rigsdagen, traf jeg først de frisindede Rigsdagsmænd Sivkowich og Professor Doormann-Sivkowich spurgte mig, paa hvilke Betingelser jeg mente, at der kunde opnaas Vaabenstilstand.
Jeg svarede: „Metz og Strassborg besat af franske Tropper, Flaaden under engelsk Kontrol!”
„Uantagelig,” afbrød han mig. En af mine elsass-lothringske Kolleger sluttede sig til os. Rigsdagsmand Dr. Blunck kom og udbrød, da han saa os: „Aha, der har vi begge de Fraskilte!”
„Jeg hører ogsaa til dem,” sagde Professor Doormann, som bor i Øvreschlesien. „For et Par Dage siden,” fortsatte han sørgmodigt, „kørte jeg ved Fuldmaane gennem det herlige Landskab. Alt laa i Sølvglans, aldrig har jeg set det kønnere. Da tænkte jeg: Skal nu dette Land med den vældige Storindustri afstaas til Polen, saa vil Storindustrien gaa til Grunde!”
Der kom flere til, blandt dem Waldstein og Dr. Müller-Meiningen. Stemningen var trykket. Waldstein søgte at hæve den. „Wilson-Notens grove og uhøflige Form,” udtalte han, „er en Indrømmelse til de chauvinistiske Strømninger i Vestlandene.
Den er netop et Tegn paa, at Wilson ikke vil os ilde. Saglig set havde vi dog ikke ventet den bedre.”
Dr. Müller holdt det for rigtigst at afbryde Forhandlingerne og kæmpe videre, men han fandt ingen Sangbund. De øvrige var alle enige om, at det var helt nødvendigt at fortsætte Forhandlingerne.
I Rotunden blev jeg raabt an af Loretz, som sad i Samtale med Dr. Pfeiffer, Erzbergers nære Meningsfælle og fortrolige Ven. Han afbrød Samtalen og kom hen til mig. „Dr. Pfeiffer er helt sønderknust,” sagde han, „og Erzberger er afrejst til Karlsruhe, hvor hans lige indkaldte, unge, haabefulde Søn ligger for Døden.
Rigsdagen er i Virkeligheden magtesløs. En Løjtnant med 6 Mand kan faktisk gaa herind og lukke hele Butiken. Der burde straks træffes Forholdsregler imod Overfald.
Reaktionen er mægtig, og jeg gentager, at stærke Tilbageslag ikke er udelukkede.”
Udenfor Rigsdagen var der samlet henved et Tusind Personer, som blev holdt tilbage af en større Politistyrke, deriblandt mange ridende Betjente. De forsøgte at demonstrere, men Demonstrationerne var planløse, og Forsamlingen blev hurtigt splittet af Politiet.