Enkefru Røgind fra København var på sommerbesøg hos sin broder på Damager i Haderslev, da krigen brød ud. Hun besluttede sig for at blive i Sønderjylland og førte gennem hele krigen dagbog om sin hverdag i Haderslev.
16. Novbr.
Brev fra Paul. Han er nu flyttet til et andet Lazaret, er blevet renset og skriver meget tilfreds med Forholdene, tænk at være vasket, faaet rent Tøj, blevet af med Utøjet og faar en god Forplejning.
Tante Christiane har i Dag faaet et Brev fra Kai, hvori han taler om de danske Sønderjyder. Det er blevet rettet af Censuren med blaa Blyant til »tyske Soldater« og »danske Sønderjyder« streget over. Her har man da Bevis paa, med hvilken Nøjagtighed Censuren læser Brevene.
(Sønderjyske Årbøger 1934, s. 237)