16. december 2023. Julekalender: Markentasche

Traditionen tro bringer vi i december en julekalender, der primært består af en række indlæg med genstande, arkivalier og fotos med mere som findes i Museum Sønderjyllands samlinger. Men indlæggene kan også indeholde f.eks. afskrifter af avisartikler, bogomtaler, diverse nyheder, uddrag af litteratur, beretninger eller breve til / fra hjemmet.

Dagens julekalender er en pung eller samlemappe til rationeringsmærker i forbindelse med 1. Verdenskrig, som er købt og muligvis fremstillet hos Hans Hansen i Sønderborg.

Mappen er lavet af tre stykker papir.
Det yderste lag er samtidig omslag og første lomme i mappen, det har en samlet længde på 37 cm., heraf er de yderste 6,5 cm. foldet ind i mappen og danner pungens første lomme på hver side.
De to næste stykker er foldet, den ene er 1,5 cm. længere end den anden. Disse er i hver side lagt ned i bunden af den første lomme og danner således endnu 2 lommer på højre og venstre side af pungen.  Mappen har en stikning langs yderkanten, som holder siderne i de tre lommer i hver side.

Markentasche til rationeringsmærker under 1. verdenskrig. Solgt hos Hans Hansen i Sønderborg. Tilhører Museum Sønderjylland.

De i alt seks rum har en trykt tekst: “Verschiendene Marken” (Forskellige mærker), “Buttermarken” (Smørmærker) og “Fleischmarken” (Kødmærker).
Anden side: “Fleischmarken” (Kødmærker), “Milchmarken” (Mælkemærker) og “Kartoffelmarken” (Karfoffelmærker).
I lommerne ligger rationeringsmærker fra “Stadt Sonderburg” på mælk, æg, kaffe, mel, sæbe, sukker og sæbe,

På ydersiden er trykt: “Marken-Tasche, “Zeitgemäss!” .
På anden side står forhandleren af mapperne: “Hans Hansen Manufaktur und Konfektion“.

Markentasche til rationeringsmærker under 1. verdenskrig. Solgt hos Hans Hansen i Sønderborg. Tilhører Museum Sønderjylland.

En tanke om “16. december 2023. Julekalender: Markentasche”

  1. I nederste højre hjørne på forsiden står der “ges. gesch.” = “gesetzlich geschützt” = “lovbeskyttet”. Mon ikke det kan tages som tegn på, at det er Hans Hansen selv, der har fremstillet den som reklame?
    Firmaet, som senere hed Hans Hansen & Co. og nu kalder sig “HH Hende og Ham” har eksisteret siden 1902. Det lå først på adressen Perlegade 23, men måtte flytte til den nuværende adresse, Perlegade 45, da Jernbanegade blev etableret i 1930. (Bemærk: husnummer 23 mangler i Perlegades husrække).
    Forretningen var et sted man som barn gerne ville komme sammen med sine forældre. Der stod nemlig henne på trappen til 1. sal en kurv med “bom”, som børnene måtte forsyne sig fra inden for rimelighedens grænser. Det var i det hele taget en forretning med en udsøgt høflig betjening også af knap så velbeslåede kunder som mine forældre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *