Senest ændret den 2. februar 2020 19:53
Flensborg Avis bragte følgende nekrolog den 10. juni 1915:
“Et Eftermæle fra Felten.
Redaktionen har modtaget følgende Feltbrev: Igen er en god Nordslesviger falden som Offer for Krigen.
Vi ligger en Del Nordslesvigere ved et Sanitetskompagni i Frankrig, i en Egn, hvor der kæmpes Haardt og blodigt. Som sædvanlig var vi Natten fra 25. til 26. Maj ude i Skyttegravene for at hente saarede. Jens Matzen fra Nørgaard ved Løgumkloster blev i en sammenskudt Løbegrav ramt af en Kugle og var død paa Stedet.
Vi mister i Jens Matzen en god Ven og tro Kammerat. Paa Grund af hans ligefremme muntre Væsen var han afholdt af alle. Vor kære Ven ligger nu begravet blandt hundrede Soldater, der delte samme Skæbne som han. Han ligger langt, langt borte fra Hjemmet, som han havde saa kært og stadig omtalte med Varme.
Vi, der har lært den afdøde at skatte og kende under Krigen, veed, hvilket Haardt Tab det maa være for hans Kone og Børn; vi beder dem være forvissede om vor hjertelige Deltagelse i deres store Sorg.
En Kammerat”
Syv dage forinden, den. 3. juni 1915, bragte samme avis følgende:
“Falden. I Tirsdags modtog Gaardejer Jens Matzens hustru i Nørre Løgum den sørgelige Meddelelse, at hendes Mand var falden i Frankrig den 28. Maj. Han efterlader sig Enke og tre Børn, hvoraf det ældste blev konfirmeret til Paaske.
Med Gaardejer Jens Matzen er en af Sognets yngre bedste Mænd gaaet bort. Han var ikke alene en dygtig Landmand, men ogsaa en sjælden retskaffen og hæderlig Karakter. Matzen var altid ved frisk Mod, glædede sig ved Livet og saa alting fra den lyse Side. Derfor har han ogsaa forstaaet i de faet Aar, han har boet her i Byen, at forskaffe sig mange Venner. Han var tillige en oprigtig, troende Kristen. Dagen før Matzen faldt, skrev han til Forfatteren af disse Linjer, at han stod paa en farlig Post, men han trøstede sig med, at han stod i en højeres Haand, og at han ogsaa her i Troen paa sin Frelser maatte klamre sig til det Haab, at han histoppe ogsaa holder alle Traade i sin stærke Haand og vil vende alt til det bedste; skulde han lade sit Liv, saa troede han fuldt og fast paa at samles igen med sine kære, hvor al Krig var forbi. Jens Matzen vil blive Haardt savnet baade af sine nærmeste, for hvem han var en god Søn, Mand og Fader, og af sine mange Venner. Fred være med hans Minde!
A. N”