Peter Poulsen var 43 år, da han blev indkaldt i november 1916. Hans unge kammerater gav ham kælenavnet “Kompagni-bedstefar”. I  februar 1917 gik det til Vestfronten, hvor han blev tildelt IR357. I juni 1918 deltog han i den sidste store tyske offensiv.

[Freds-]Betingelserne blev os snart forelagt. Vi skulde straks sættes i March og til en bestemt Tid være ude af Frankrig ovre paa den anden Side af Rhinen.

Vi marcherede i 7 Uger. Jeg var med den sidste Division ude af Frankrig og ude af Belgien.

Undervejs fik jeg inde i Pfalz spansk Syge og laa tre Dage og var fra Sans og Samling. En gammel Morlil puslede om mig og kogte hver Dag et Æg til mig.

Vi var 8 Mand, som blev spanske og skulde paa Lasarettet; men jeg tiggede for at blive fri. Jeg vilde hellere hjem.

De 7 Mand, som kom paa Lasarettet, har jeg bagefter hørt, døde alle.

En Officer tog sig af mig, sørgede for, at jeg fik saa megen koghed The med rigelig Sukker i, som de kunde faa i mig, og saa laante han mig sin dejlige Pels, som han havde stjaalet nede i Frankrig. Den var dryppende fuld af Lus; men dem havde jeg i Forvejen nok af selv, saa en Krydsning var maaske ikke af Vejen. Saalænge jeg imidlertid laa med Feber, var der ikke en af disse smaa, gode Undersaatter, der rørte mit Skind.

I det Udhus, hvor jeg laa, var der indmuret to Gruekedler. I den ene blev der kogt Foder til Køerne, i den anden til Grisene, saa der var jo lidt Varme derinde.

Efter tre Dages Forløb var jeg saa vidt, at jeg kunde gaa bagefter Kompagniet. Jeg kom op at køre et Stykke Vej med Toget og traf igen Selskabet i en lille By i Pfalz.

Det var paa mange Maader en storartet Tur, igennem Fuglebjergene og et Stykke langs med Rhinen, hvor jeg fik mange af de gamle Ridderborge at se. En fattig, men hjertensgod Befolkning traf vi overalt.

Æresbevisningerne i Byerne skulde man synes var lidt overdrevne, naar der f. Eks. i de flagsmykkede Byer stod: „Velkommen, I ubesejrede Helte!” Bedre kunde jeg forstaa, hvor der stod: „Velkommen, I tapre Fædrelandsforsvarere!”

Gang efter Gang mødte Byens unge Kvinder os og satte os Blomster i Knaphullerne, og spøgende, leende og skæmtende fulgte de os op
ad Gaderne.

Peter Poulsen: “Til kamp, til kamp! En sønderjysk Soldats Oplevelser under Verdenskrigen” (1924).