Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov var i august-september indsat ved fronten ved Ypres i bataljon 407.

Den division, vi tilhørte, havde imidlertid lidt så store tab, at den skulle ud af frontlinjen og tilbage i ro, dvs. til en eller anden by langt bag ved fronten.

For at komme tilbage i ro skulle en division først have tab af mandskab og heste – 70% døde, sårede og syge. Altså nu var vor division så hårdt medtaget, at vi kunne blive trukket ud.

Det var en dejlig ordre at få den 14. september 1917, at nu skulle vi pakke sammen. Der blev travlhed, hver betjening sørgede for sin kanon, den blev trukket ned af standpladsen, alt blev samlet  sammen, kasserne med krudt og håndgranater blev talt, Ammunitionsforvalteren talte granaterne, telefonisterne ordnede ledningerne enten til overlevering, eller de rullede dem op.

Om aftenen kom hestene med protzeme, og vi protzede kanonerne på, kanonererne trak i træktovene, og inden ret længe stod vi på landevejen.

Vejen lå under ild, som den plejede; men det var en dejlig fornemmelse, da vi først var så langt ude, at de ikke kunne nå os. Det var ganske mørkt, da vi kom ind til kvarteret, vi fik noget at spise, og så lagde vi os til ro oppe på loftet, der nu blev dobbelt belagt, reservemandskabet lå der i forvejen.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.