Füsilier K. Tastesen, Vestpreussisk Infanteriregiment 148, 11. Kom. 5. Gruppe, blev i foråret 1915 såret på vestfronten og efter endt rekreation og orlov blev han genindkaldt i ny enhed på den nordligste del af østfronten i Kurland ved floden Düna i det nuværende Litauen. Her deltog hans enhed i tyskernes sommer- og efterårsoffensiv.

Af Allan Otto Wagner

Imens var Russerne drevet ud af Byen og gennem en Skov. Vi marscherede nu bagefter og kom ind i Skoven. Der gravede vi Skyttegrave, og vi kunde forstaa, vi skulde ikke længere om Vinteren. Vi gravede Skyttegrave med store Understandere og store underjordiske Huler, overdækket med op til 20 Meter Jord og med Udgang i begge Ender. Nu var vi nogenlunde sikrede mod Fjendens Ild, men der var noget andet, der gjorde sig gældende.

Kosten var meget sløj, og vi maatte arbejde strængt. Desuden var vort Tøj saa laset og raaddent, at det ikke kunde sys sammen. Mine Støvler var fuldstændig gennemslidte, og Skjorten havde jeg gaaet med i 8 Uger, saa den var saa raadden, at jeg kunde pille den i Stykker, og Ryggen var fuldstændig borte. Desuden var vi alle saa fyldt med Utøj, at Lusene ligefrem sad i Lag i Folderne paa Tøjet. Sæbe havde jeg ikke set, siden jeg var hjemme paa Orlov.

Da vi havde været der en halv Snes Dage, var Tilstanden saa frygtelig, at mange af Soldaterne satte deres Geværer sammen, og de, der havde faaet Jernkorset, hængte det over og skrev paa en Seddel, at Korset kunde de ikke leve af, derfor gik de deres Vej. Derpaa gik de over og lod sig tage til Fange af Russerne.

Det hjalp noget. Ellers var vi maaske gaaet den Vej allesammen. Jeg havde nu ikke megen Lyst til at lade mig tage til Fange, da jeg havde hørt meget om, hvor frygteligt Fangerne blev behandlede. Nu blev det ogsaa bedre, da vi fik Skjorter og Tøj udleveret, og Mad fik vi da ogsaa en lille Smule af.

K. Tastesen: En sønderjydes oplevelser under Verdenskrigen (u.å.)